En svensk familie, hjemme i Småland.

"Svensk indvandring til Bornholm" - læs Bornholmske Samlinger 2013

Du er her: FOLK
​Svenske Indvandrere

Historien om de svenske indvandrere blev udgivet af Bornholms Historiske Samfund i 2013. Den er udsolgt, lån den af din nabo eller på biblioteket.

Billedet af et hus (bannerbilledet) og kaffeselskabet herover er fra Skåne, sandsynligvis fra et af de to nabosogne Onslunda eller Fågelstofta nordøst for Tomelilla. For her havde karetmager Martin Nielsen, Bedegadevej i Klemensker. fra hvem dette billede stammer, sine bedsteforældre, selv om han var født i Olsker i 1890. Hans forældre, Mårten Nilsson Lundgreen, 1866-1941, murersøn fra Onslunda og Marie Svendsdotter, 1862-1941, snedkerfatter fra Fågelstofta, var kommet til Bornholm 1886, var blevet gift i Rutsker 1889 og slog sig ned i 1896 som husmandspar i Klemensker. (Birgit Bender).  Fotos på Bornholms Museum, BM 1134.

Om gamle svenske opskrifter på Bornholm

​Da jeg for snart 30 år siden begyndte at indsamle materiale til en bog om "Bornholmernes Mad", madens kulturhistorie, som også skulle indbefatte opskrifter, stødte jeg en gang imellem på kvinder, der kunne fortælle om de retter, de havde lært af deres mødre og bedstemødre, som kom fra Sverige. Lidt anderledes mad med i rod i sydsvensk madkultur. Egentlig ligner skånsk, blekingsk, smålandsk og bornholmsk madkultur hinanden, for klima, råvarer, kulturhistorisk baggrund er stort... set ens. Historisk er det "blot" de sidste 350 år, at "kongerne" har heddet forskelligt. Men selvfølgelig har man udviklet andre madretter og traditioner, som kan skyldes nærmest uigennemskuelige årsager.
​

​Kommer man i dag til Skåne er det mest bemærkelsesværdige de høje, kegleformede "spettkagar", som er indbegrebet af en festkage. Den fremstilles af æg, sukker og mel. Som navnet antyder bages den på spid, oprindelig på et åbent ildsted. Man hælder dejen på spiddet lidt efter lidt, således at kagen "vokser". Det har altid undret mig, hvorfor man havde den tradition, indtil det gik op for mig, at man finder den samme kage fx i Stettin. Jo, det er politik! Svensk Forpommern tilhørte Sverige 1648-1814. Påvirkning derfra. I Stettin kaldes kagen for en "trækage". 
Det var mere beskedne retter, jeg fik præsenteret, retter præget af smalhals, hvor brune bønner og kålrabi var almindeligt. Læs om kropkage, bulser og krabbelurer - og prøv den gode flæskepandekage.  Læs HER.

Et lille hus i Arnager, for længst revet ned. Husede i mange år en svensk familie. Fordi nogen havde skrevet navnet "P. Jacobsen, Arnager" fandt vi ud af det - kom endda i kontakt med efterkommere.
​​

I bogen om den svenske indvandring til Bornholm i 1800tallets sidste årtier (Bornholmske Samlinger 2013) behandles historien af en række forfattere.
​Historikerne Birgit og Henning Bender har belyst indvandringen bl.a. med forskelligt statistisk materiale, herunder også folketællinger.

​Henning Bender konkluderer:
​Tilstrømning af svensk arbejdskraft i anden halvdel af 1800-tallet var den største indvandringsbølge i Danmark nogensinde og lå parallelt med den store udvandring især til USA, hvor procentvis flest bornholmere udvandrede, sammenlignet med resten af Danmark. Integrationen lykkedes og Bornholm fik tilført en arbejdskraft, der fik afgørende betydning for øens udvikling i årtierne omkring 1900. Øens råstofindustrier voksede markant og skabte en velstand til Bornholm. Integrationen lykkedes på trods af et meget stort antal indvandrere. I dag er der svensk islæt i de fleste bornholmske familier.
​Henning Bender HER. Birgit Bender HER.

Hvis man leder i arkivalierne efter P. Jacobsen i Arnager, bliver resultatet en svensk indvandrer. I 1907 døde Per Jakobsson, f. 1841 i Hammenhög, Kristianstads Län, i Arnager. Eneste arving var ”Ugift Mätte Andersdotter”, født i 1845 i Store Köbinge, Malmöhus Len. De er det ældre par vi ser på billedet.
I folketællingen for 1880 var Per Jakobson 38 år, ”Inderste, Daglejer i Agerbruget og Husfader” og fra Sverige ligesom Mette Jakobson f. Andersdatter, 34, ”Gift Hans Hustru”, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Samt deres fire børn:
1. Karoline Marie Andersen, f. 14. feb. 1870 i Rønne (Hun er den eneste af børnene der fik efternavnet Andersen ”efter moderen iflg. kirkebogen”)
2.  Niels Peter Jakobsson, f. 26. maj 1873 i Aakirkeby
3.  Johan Peter Jakobsson, f. 15. sep. 1876 i Nylars
4.  Andreas Peter Jakobsson, f. 23 juli 1878 i Nylars
I folketællingen 1890 var Peder Jacobsen selvfølgelig blevet ti år ældre ligesom konen, men nu var han ugift, ”Husfader og Fisker”. Husets frue var ugift, ”Tyende og Husholderske”. Og de sidste børn var kommet til:
5. Elna Hansine Jakobsson, f. 12. nov. 1880 i Nylars
6. Herman Peter Jakobsson, f. 25. nov. 1882 i Nylars
7. Anna Jakobsson, f. 17. sep. 1886 i Nylars
​