Bornholmske krydderier, dyrket i marker og haver, samlet i vild natur

Alle de eksotiske krydderier købte man selvfølgelig i BRUGSEN, fx nelliker, kanel, kardemomme og allehånde.

Runkasønnøp.
Bornholmerne mâlade eller runkede sennep. SØNNØP. Med en sønnøps-lo, som var "en rund Sten eller Jærnkugle til at knuse (mâla) Sennep med". (Espersens Ordbog.). Espersen omtaler ordet "runka" i betydningen gynge til siderne, vugge. Men ikke i forbindelse med sennep. ​Ordet findes ikke online i Den Danske Ordbog, med det findes i den svensk-danske ordbog fra 1954, hvor der står at runka betyder rokke, ryste, skumpe, blive rystet.

​Det kan man tolke således, at det endnu i Espersens barndomstid, dvs. o. 1820, var almindeligt at male sennep på en sandstenskværn.

​Sennepskorn fås fra tre forskellige arter:
Hvid sennep - Sinapis alba
Sort sennep - Brassica nigra
​Sarepta - Brassica juncea

​Sennep var måske bornholmernes vigtigste krydderi i flere hundrede år. Man har selv kunnet dyrke sennep og høste frøene og man har brugt både gule og sorte sennepsfrø, enten blot en sort eller to eller tre slags.
​
​Man har brugt så store mængder sennep, at man har haft en særlig, lille sandstenskværn til at knuse sennepskornene på. De findes i flere eksemplarer bevaret i museernes samlinger.​

På billedet runkes sennep ved brændekomfuret i køkkenet med fad og kanonkugle. Postkort, ukendt fotograf. BM.
​Kvinden på billedet er Dagmar Westh (som forærede billedet til Bornholms Museum) 's tante. Dagmar Westh har fortalt, at Karen Westh  i 1920'erne var ung pige dels på Simblegård i Klemensker, Blykobbegård i Knudsker og Hoglebjerg i Klemensker. Hun hed Karen Marie Westh og var født 9.8.1897 på Knudsker Mølle, datter af mølleejer Jens Ludvig Westh.​

Vores opskrift på bornholmsk sennep stammer fra husholdningslærer, bornholmeren Karen Margrethe Ipsen, Rønne:
​
​3 spiseskefuld gule sennepskorn
3 spiseskefulde sort sennep
​6 spiseskefulde vand
6 spiseskefulde eddike
4-5 spiseskefulde brun farin (eller honning).
​1 teskefuld salt.

​Sennepskornene blev runket i et træ- eller lerfad med vand og eddike. Sennep'en blev fyldt med luft ved runkningen og bliver derved lækker og cremet. Man kan tilsætte mere eller mindre vand efter hvor tyk man ønsker sennnep'en. Den bornholmske sennep var altid sød, blev smagt til med honning, i nyere tid med brun farin.

​Kattekillingen er kommet op i favnen, og træskålen, hvori der helt tydeligt er ved at blive runket sennep, er sat til side på trappen. Fotografen er A.C. Holm, ca. 1910, i Gudhjem. Desværre ved vi ikke hvem kvinden er. Fotografens glasplader er på BM.
​Øjnene løber i vand, når man runker sennep, så det er praktisk, at det gøres udendørs.