De gamle bageovne - eller bagerovne, som professor Axel Steensberg kaldte dem
Der ligger en vidunderlig lydfil om bagning på Bornholm på Københavns Universitet: http://dialekt.ku.dk/dialekter/broed-og-bagning/bornholm/ HER
Fortælleren f. 1897, taler om rugbrød og hvedebrød. I ældre bornholmsk skelnede man mellem brød = rugbrød, og kage = hvedebrød.
Der er også en udskrift at beretningen på siden. Axel Steensberg har skrevet mange bøger og den danske bondegård mv.
Fortælleren f. 1897, taler om rugbrød og hvedebrød. I ældre bornholmsk skelnede man mellem brød = rugbrød, og kage = hvedebrød.
Der er også en udskrift at beretningen på siden. Axel Steensberg har skrevet mange bøger og den danske bondegård mv.
Bage(r)ovne er ikke, hvad de var en gang. Den type man ser her, en rund lerklinet ovn, der stikker ud af en sidelænge og er overdækket med tegltag, var almindelig i brug for en halvandet hundrede år siden og tidligere.
Ovnen fandtes på Brandsgård i Aaker, 7. selvejergård, matr. 16a. Hegnedevejen 7, 3720 Aakirkeby. Læg også mærke til, at nogle af de gamle bageredskaber står lænet op af ovnen, et par koste til at rage gløder ud af ovnen og en skydsel til at anbringe brødene i den varme ovn. Billedet findes både på Ø-arkivet og Bornholms Museum. Se flere billeder af udvendige bageovne længere ned på siden. De sidste bagerovne forsvandt i de første årtier af 1900årene. Sidst i 1800årene byggede man store bagerovne inde i stuelængen, som det fx ses på landbrugsmuseet Melstedgård. Også mindre ejendomme og bagerier fik indbyggede ovne. Der er mange beretninger om bagning i ældre tid. Specielt har Nationalmuseet indsamlet beretninger om, hvordan man gjorde - medens tid var. Læs fx Peter Thorsens beretning fra 1942 HER.
|
I ældre tid havde selv meget små ejendomme bageovne, som af pladshensyn stak ud af længen med en overdækning. Fotograf Valdemar Myhre fra Svaneke har med stor sans for de gode folkelivsbilleder ladet nogle børn stille op til sanglej foran sådan en bolig. Den lå på nordsiden af Ypnasted, ovenfor Randkløveskåret. Foto o. 1900. Byforeningen Svanekes Venner og Bornholms Museum.
Bagning på Aspesgård i Østermarie. Det er Børge Jensen, der var en fortrinlig bager. Hans sigtebrød kunne kan ikke få bedre! Foto Frede Kjøller 1993. Negativer på Bornholms Museum.
På Aspesgård i Østermarie. Sigtebrødene hæver. Foto Frede Kjøller.
Søndre Bedegadegård, Klemensker. ca. 1904, foto Bendt Kjøller. En "Hodda" med tegltag over "Bageruninjn". Personerne ved pumpen: fru Laurits Hansen, på trappen hendes to børn plus et i barnevognen, f. 1903. I døren en søster til Laurits Nielsen, Gården brændte i 1908.
Ukendt gård eller ejendom på Bornholm. Landejendom med bageovn. Poulsen var omrejsende fotograf og synes at have været på Bornholm o. 1910. Her er den udvendige ovn dækket med et paptag og yderligere afskærmet med en halmmåtte. Foto Laurits Poulsen, Vejen St.
Her var også en udvendig ovn så sent som i 1930'erne, den havde næppe været i brug i mange år, men var dog nogenlunde bevaret. Helligdomsvej 13, Rø, matr. 47b. BM.