Det åbne ildsteds køkken

Det åbne ildsteds "ijllara"s - køkken - "sters", stegers

Det åbne ildsteds køkken har været i brug i adskillige hundreder - eller tusinder - af år, mange flere år end det vi kalder "komfurkøkkenet". I Danmark var der forskel på det åbne ildsted i Vest- og i Østdanmark. Mod vest foregik madlavningen ved en åben skorsten inde i stuen. I øst - og også hos os på Bornholm - havde man en stor åben skorsten, som man kunne gå ind i og her havde man sin arne eller ildstedsbænk. "Hjemmets arne" er en metafor for det trygge, det hyggelige, det varme. Arnen, hvor man tilberedte den daglige mad, var hjemmets centrum.
Vi fik de første jernkomfurer i 1870'erne - i almindelige hjem - og vel først i løbet af 1890erne afløste de de åbne ildsteder i de fleste hjem. Vi har derfor ikke billeder på Bornholm af det åbne ildsted i brug. Det nærmeste jeg pt. har fundet, er de to billeder, der ses herover.

Til venstre er vi på en lille landejendom, sikkert i Listed, fotografen er Valdemar Myhre. (Se også udsnit til venstre). Myhre var specialist i genrebilleder som dette, og han arrangerede og stillede op, så han genskabte fornemmelsen af et gammelt køkken. Ildstedet her har ikke været i brug i årevis og der er indrettet køkken på den modsatte side af lervæggen. Pandejernet på skorstenen har været brugt på ildstedet på en trefod, men kan også bruges på jernkomfuret. Det er også et pandejern vi ser på det gamle ildsted. Hullet i baggrunden kan muligvis være et røghul fra en gammel bilæggerovn, opmuret på modsatte side af lervæggen. Indfyringen til bilæggeren har været længere nede ved ildstedet.

Til højre herover ses et åbent ildsted i et bykøkken (med et senere indmuret jernkomfur). Det er fotograferet af Svend Erik Parksø, pressefotograf på Bornholms Tidende. Det er hans mors køkken i hjemmet i Rønne, Storegade 81 (99) - i dag (efter bombardementet i 1945) - Nørre Bakke 3, matr. 1187b. Søjlen (af træ) der bærer ildkappen er karakteristisk. Den gamle ildstedbænk har været lidt lavere end jernkomfuret.

Det eneste bevarede, åbne ildsted vi er stødt på gennem de mange år, vi på Bornholms Museum har arbejdet med byggeskik og bøndegårdsundersøgelser, er et lille ildsted i Erichsens Gård i Rønne. Foto Niels-Holger Larsen.

Ildstedet befinder sig i den havelænge, der ligger bag længen ud mod gaden inde i den store have. Det blev benyttet af gæster og som supplement til køkkenet i hovedhuset, men havde heller ikke været benyttet i årtier, da vi fik mulighed for at restaurere det omkring 2000.

Til gengæld findes der i museernes samlinger på Bornholm adskilligt koge- og stegegrej beregnet til brug i det åbne ildsted. Det være sig trefødder, som ses på ildstedet her, gryder og potter på tre ben til at sætte direkte over gløderne, kedelskeden, der ses her hængende over ildstedet. I den kunne man hænge gryder og kedler, fx den kendte "flensborgkedel" af messing, som blev brugt til at koge vand i. Den ses i anvendelse på tegningen herunder.

Bemærk også æbleskivepanden af kobber på tre ben, silderisten, der hænger på væggen (og som kendes som Sct. Laurentius' rist, bl.a fra Østerlars Kirke). Der findes også et krakkejern til ristning af saltsild beregnet til det åbne ildsted. Endelig kan man lægge mærke til det hjerteformede vaffeljern, det blev anbragt på trefoden og en dygtig husmoder (det var jo altid kvindearbejde dengang) kunne fremtrylle de lækreste vafler til gæster og fest).

Nederst ses en rekonstruktion af landbrugsmuseet ved Gudhjem, Melstedgårds gamle åbne ildsted, hvori der i dag er indmuret et komfur. Tegning Niels-Holger Larsen. Billedet til højre, hvor der bages æbleskiver, er fra køkkenet på Melstedgård, som det ser ud i dag.

Et foto af et gammel åbent ildsted, hvor der senere er indsat et støbejernskomfur. Murgryde til højre. Desværre ved vi pt. ikke, hvor på Bornholm dette billede er fotograferet. Kopi NHL-arkiv. (Foto Nationalmuseet?)

IKKE BORNHOLM! Det er - til sammenligning - en kone ved et VESTDANSK ildsted. Jeg har fået lov til at bruge det af Lokalhistorisk Arkiv for Sundeved - fordi det pt. (2017) er det eneste fotografi af et åbent ildsted i brug, jeg hidtil har set. Her er gryde (med kant til brug på komfur) på treben, men hængt op i en såkaldt kedelskede (kan altså bruges på tre måder), her er pande og trefod, en kobbersi (med stof bundet om bunden), de blev tit brugt til at si den nymalkede mælk i.

Arkivet fortæller, at fyrmester Asmus Alsing, f 1911, kunne huske at have set hende sidde der - de var bange for hende, når hun sad med en dug over skulderen og lignede en "Mutter Heks". Åbent ildsted hos Cathrine Jørgensen, Amtsvejen 37, Nybøl o. 1920. Ukendt fotograf.