Fattigfolk

Fattigfolk - fattige børn - fattighjælp - fattiggårde

Du er her: FOLK
Fattigfolk

Der er "folk", rige folk, fattige folk, og så alle os andre et sted midt imellem. Sådan har det altid været, vil altid være.
Tager man historiebrillerne på, er fattigdommen nem at finde i arkivalierne. Men den er vanskelig at se udtrykt i den fotografiske billedverden. Det var ikke attraktivt at fotografere folk i nød. Danskeren Jakob Riis gjorde det - som en af de første - i USA's slum i 1890erne. Det var med til at rykke holdningen til folk, der var havnet i nød og fattigdom.

Fotograf Valdemar Myhre fra Svaneke, som dyrkede folkeligheden i sin billedkunst, satte nogle få gange sit fokus på de allerfattigste. Det har han jo gjort her, men gad vide hvem hun var og hvorfor hun boede på denne måde? Fattigdom er det, måske er hun en særling - eller en kvinde, der uforskyldt har mistet sin familie og venner og nu vil klare sig i sine sidste år bedst muligt? Det har været barsk om vinteren, på trods af skorstenen. Det var kvinder som hende der måtte tilbringe deres sidste tid på sognenes fattiggårde. Det blev regnet for en stor skam, at ende der.

H.P. Holm. Skæglottes Hus i Hasle, før 1924.

Bespisningsreglement for fattiglemmerne på Østerlars Fattiggård 1873

FATTIG
Fattigfolks mad har - netop været fattig og ussel, de har levet fra hånden til munden og på folks nåde. Når det gik helt galt, kunne man komme på en fattiggård, hvor man "selvfølgelig" måtte arbejde for maden, så godt man nu kunne. Hvad man spiste på fattiggårdene på Bornholm (eller hvad man principielt ønskede, der skulle serveres) ved vi lidt om:

I 1873 udsendte daværende amtmand P. Holten et ”Bespisningsreglement”, beregnet til 25 personer til Østerlars Fattiggård. Det giver os et fingerpeg om, hvordan man - optimalt - kan have spist blandt de fattigste i samfundet i de sidste årtier af 1800-årene. I hvert fald når man var på sognets forsørgelse. Måske fortæller reglementet os i virkeligheden, hvordan størstedelen af bornholmerne spiste dengang!

MORGENMAD: selvfølgelig to spegesild til hver, brød og varm øl. Øllebrød kunne man forstille sig, det sidste kunne koges sammen til, eller, som det har været tradition på Bornholm: søvva, varm øl og mælk med rugbrødstern og vandgrødsklumper i.

MIDDAGSMAD: Det er dagens varme måltid, som - indtil vores ”forvirrede tid”, hvor ingen gider gå hjemme og tage vare på familien –var det vigtigste og mest varierede måltid. Amtmanden har lavet en ugeplan, som man så kan gentage år ud og år ind:

SØNDAG: Brændesnude! Suppe kogt på okse- eller kalvekød (dengang var det ikke nødvendigvis dyr mad!) med byggryn, kartofler, persillerødder, pastinakker, gulerødder og evt. porrer. Til hver person desuden en god, tyk skive rugbrød.

MANDAG: To spegesild med en tyk skive rugbrød til hver. Efterretten – det mættende - som man efter bornholmsk skik altid spiste efter kødmaden, var vandgrød med skummet mælk til.

TIRSDAG: Suppe, gule ærter kogt på saltet flæsk eller kød og med de sædvanlige urter. Kødet og en tyk skive rugbrød til.

ONSDAG: Kogt torsk, fersk eller saltet, med sennepssovs og kartofler. Efterret øllebrød eller varm mælk og brød.

TORSDAG: Hvidkåls- eller grønkålssuppe kogt på saltet flæsk, med byggryn og urter i. Kødet og rugbrød til.

FREDAG: Sødergrød kogt af byggryn og skummet mælk med øl eller mælk til.

LØRDAG: Kogt sild med sennepssovs og kartofler, øllebrød som eftermad.

AFTENSMADEN: var ikke så varieret. Det var enten vandgrød eller sødergrød med mælk eller øl til. Eller, når man havde kartofler, kartofler med meldyppe og 2 spegesild til hver.

VESPERKOST: I de lyse sommermåneder, hvor dagen startede tidligere og sluttede senere, indskød man endnu et lille måltid ved 4-5 tiden om eftermiddagen. Det bestod i al sin enkelthed af en tyk skive brød med smør eller fedt på.

"Værapær" fra Bølshavn. Han er på vej hjem. Han levede af småhandel, havde lidt jord med køkkenhave og høns. Han gik med sin trækvogn til Svaneke, hvor han solgte æg, grøntsager og frugt.
Han ville sikkert være svært fornøjet med amtmand Holtens "Bespisningsreglement."

Det er kartofler, vi ser på dette billede fra Kaolinkajen (Øernes Kaj) i Rønne sidst i 1910'erne. Ikke dyrket på Bornholm, men åbenbart sejlet hertil. Læs hvorfor de mange kvinder kravler rundt i kartoflerne, der måske havde fået frost?

Kaolinkajen, Rønne Havn. Efter Rønne Kirkes ombygning 1915-1917. Er det 1917 eller 1918, Første Verdenskrig, sortering af hvad?
Nu har jeg fundet en forklaring på billedet: Den skyldes papirhandler Vagn Christoffersen, der posthumt fik udgivet sine barndomserindringer fra Rønne i Jul på Bornholm 1998-2001. (Læs dem!) Han skriver: (om årene lige efter Første Verdenskrig). Ukendt fotograf.

"Jeg kan huske, at der et forår kom en skibsladning kartofler til Rønne, men de var af en eller anden grund blevet dårlige og egnede sig ikke som salgsvare. Derfor blev hele redeligheden smidt ud på kajpladsen ved Øernes Pakhus og så fik byens mindrebemidlede lov til at galra dem og tage fra, hvad der kunne anvendes som menneskeføde."

De fattige på Fattiggården i Østerlars Sogn 1880, Ødegård, 14. vornedegård.

Markus Hansenbek                  39                       Gift                    Bestyrer                                       Østermarie sogn
Inger Svendsen                         49                       Gift                    Hans Kone                                   Sverig
Margrete Marie Jørgensen       16                       Ugift                 Tjenestepige                                Gudhjem

Marie Dorthia Rask                   39                       Gift                   Fattige                                         Aaker sogn
Andreas Peter Pedersen            5                       Ugift                  Hendes Søn, Fattig                       Østerlarsker sogn
Anders Pedersen                         1                      Ugift                  Hendes Søn, Fattig                      Østerlarsker sogn
Silie Johanne Pedersen             1                     Ugift                  Hendes Datter, Fattig                   Østerlarsker sogn
Jannuaine Juliane Margrete Møller 41               Ugift                  Fattige                                           Klemensker sogn
Marne Pedersen                       66                       Enke                  Fattige                                           Østerlarsker sogn
Stine Hollisen                             67                       Enke                  Fattige                                           Svaneke
Stine Hansen                             46                       Ugift                  Fattige                                           Østerlarsker sogn
Frederik Julius Hansen             12                       Ugift                  Hendes uægte Søn, Fattig           Østerlarsker sogn
Ane Madsen                              82                       Ugift                  Fattige                                          Østerlarsker sogn
Lovise Hansen                           77                       Enke                  Fattige                                          Ibsker sogn
Sine Marker                               38                       Ugift                  Fattige                                           Østerlarsker sogn
Karen Kirstine Jensen               66                       Enke                  Fattige                                           Klemensker sogn
Karen Marker                             42                       Ugift                  Fattige                                           Østerlarsker sogn
Vilhelmine Karoline Marker         3                         Ugift                  Hendes uægte Datter, Fattig         Østerlarsker sogn
Jørgen Kristensen                     61                       Gift                    Fattige                                           Sverig
Karoline Mathilde Jørgensen     12                       Ugift                  Fattige                                           Hasle
Peder Jensen                             52                       Ugift                  Fattige                                           Østerlarsker sogn
Jeppe Jørgen Paulsen             18                       Ugift                  Fattige                                           Østerlarsker sogn
Jens Mikal Pedersen                 69                       Ugift                  Fattige                                           Østermarie sogn
Hans Nielsen                              66                       Enkemand       Fattige                                           Vestermarie sogn
Hans Kok                                    71                       Enkemand      Fattiglem                                        Østermarie sogn
Lavre Marine Pil F Jørgensen    23                       Gift                   Fattiglem                                       Vestermarie sogn

Børnehjælpsdagen startede i 1905. Her samlede man ind til trængende børn

Der var Børnehjælpsdage i Rønne fra 1905 til 1914. Midlerne blev brugt til bespisning af fattige børn om vinteren, til tilskud til børneasylet (børnehavne for familier, hvor begge måtte arbejde ude) i Rønne og til etablering af børnehjemmet i Lille Madsegade i Rønne, til anbringelse af børn.

Skolebespisningen i 1906 varede fra 15. januar til 11. februar, i alt 56 dage. Der var tilmeldt 285 skolebørn og 8 udenfor skolen. Søskende kunne komme ind på en billet, så der kom lidt flere. Det højeste antal børn, der blev bespist på én dag var 2. februar, i alt 315 børn.

I arkivet er der også håndskrevne optegnelser over måltiderne og indkøb af råvarer. Børnene fik:
Risvælling med sukker og kanel samt brød,
frikadeller af brune bønner med stuvede kartofler,
sødgrød med øl,
lobescobes med øl,
levergullasch med kartofler,
gule ærter med kød og svineaffald samt med brød,
klipfiskepluk med øl,
kærnemælkssuppe med brød,
risengrød med sukker og kanel samt øl med sukker,
hvidkålssuppe med svineaffald og rugbrød.

Søren Kabell vejede børnene før og efter bespisningen og han kunne konstatere, at 246 skolebørn tog tilsammen 335 pund på, eller i gennemsnit 1 1/3 pund hver. Så det hjalp.

Bænkene, børnene sidder på, blev i øvrigt transporteret fra Borgerskolen til teatret, som fik leje for lokalet. Der blev også indkøbt kul, ja, der er bevaret regninger, så man i detaljer kan følge udgifterne til bespisningen. Selv tømning af latrintønden blev betalt for penge, der var indsamlet under børnehjælpsdagene.

Hjælpen til de dårligst stillede børn afspejlede et stort socialt engagement, men man gjorde dog en dyd ud af at påpege, at arbejdet var upolitisk. Redaktør for avisen Bornholms Socialdemokrat, Nielsen Hauge ved kakkelovnen, var dog en af primusmotorerne i projektet.

Børnehjælpsdagenes store arkiv er på Bornholms Ø-Arkiv. Se mere HER.

Fattiggården i Rønne

Bornholms Amts Tvangsarbejdsanstalt var opført 1896-1897 ved fattiggården i Rønne, ikke langt fra Sygehuset. Se meget mere HER.

1946. Bornholms Amts Arbejdsanstalt. Foto Sylvest Jensen, KB.

Et spisereglement fra 1897 for Bornholms Amts Tvangsarbejdsanstalt. God solid kost, her har man ikke taget hensyn til de kræsne, til gengæld har der været mange, der må have været glade for at komme på fast kost, hvis alternativet var "ingenting". Godt tilberedt kan det have været udmærket - hvis man da ellers fulgte anvisningerne.
Reglementet ligger på Bornholms Ø-arkiv.
Kvint svarer til 5 gr.
Mellemgryn er byggryn (der skelnes mellem fine byggryn, mellemgryn og grove byggryn).
En pot svarer til knap en liter (0,966 liter).
3/4 Û brød (ikke det korrekte tegn, der er en slynge gennem u-et, se længere nede på siden) er ½ kg.

Karl Nielsen fortæller 2014:
Det man køber i dag er jo "kun" saltet torsk. Hvis man overhoved kan få fat i rigtig klipfisk, koster det jo det meste af en bondegård. De første år jeg var på FDB, solgte vi mange hundrede kilo om måneden. Det var hele store klipfisk. De kom hjem i store bundter, pakket ind i groft sækkelærred, med ca. 25-30 kg. i hvert bundt.

Morgenmadens varme øl og mælk blev blandet sammen. Brødet lagt i i tern - og hvis der også kom kolde grødklumper i var det bornholmernes elskede "søvva".

Hvad er det for et tegn? Det betyder et pund. Men faktisk er det forkortelsen lb – lb med en streg over. I middelalderen markerede man forkortelser ved at slå en dobbeltstreg over dem. I dag skal man "spare", så disse gamle dobbeltstreger er som regel blevet skåret ned til en enkelt streg som i for eksempel £, der jo også betyder pund. Både lb og £ er forkortelser af det latinske libra, der betyder pund. Kilde HER.