Gårdene - og avlsbrugerejendomme - ca. 1850'erne - 1950'erne

​Buskegård i Klemensker, her boede Marie og Ole Kofoed og her er de fotograferet på marken foran deres gård. Fint skulle det være, når man skulle foreviges. Flaget er hejst, de fine hvide heste er sat for ploven, køerne er samlet sammen ligesom familien og tjenestefolkene på gården. Fotografen hed Soltau Sivertsen og var fra Hasle. har ikke noget gårdnummer. Gården brændte i 1909.

​Man regnede før i tiden med to slags landejendomme på Bornholm bøndergårde og avlsbrugerejendomme. Bøndergårdene var selvejergårde, vornedegårde og enkelte gårde uden gårdnummer. De sidste kunne være proprietærgårde, degne- eller gildesgårde og enkelte andre gårde, som den her viste Buskegård. ​Derudover var der alle avlsbrugerejendommen. Statistisk var de alle dog gårde, hvis de havde over en td. hartkorn.

Yppernegård er 5. selvejergård i Nyker. En typisk bornholmsk bondegård, bindingsværk, stråtag af langhalm, tjærede gavle, vindskeder og husbrande, der markerer gavlenes toppe. Det var ikke usædvanligt at have en vejrfløj monteret på en af husbrandene. Tagene var rygget med lyng. I gammel tid var de fleste gårde hvidkalkede men fra sidst i 1800årene var der flere, der blandede farvede pigmenter i kalken, gul eller rød okker. Det er karakteristisk for de gamle gårdlænger, at de var placeret i terrænet, så der var plads til en kælder under salen. Det er sådan en salsende man ser her midt i billedet. Ejere af Yppernegård var da fotografen var forbi omkring 1900 Ernst Nicolaj Monsinius Mortensen f. 1863 og hans hustru Ane Margethe f. Klo. De fik mange børn, et hvert andet år, de blev gift sidst i1880'erne og i 1901 havde de syv hjemmeboede børn.

​I gamle dage - dvs. før 1960erne, blev langt størstedelen af "Bornholmernes Mad" produceret på landet, på bøndergårdene (ca et tusinde) og de tusindvis af små avlsbrugerejendomme. Næstestørste madproducent var fiskerne, for især den saltede sild var en selvfølge på bornholmernes bord.

​Under denne overskrift GÅRDE finder du følgende "kapitler":
Køkken og Bryggers HER.
Spisekammer og kælder HER.
Melstue HER.
På markerne HER.
I staldene HER.

Bedegadegård i Klemensker. Med liv af kvinder, børn høns - og så en mængde redskaber. Et stort sted, gad vide om der var gårdmejeri? Bagerovnen til venstre var lerklinet og blev beskyttet af et tegltag. Bornholmerne kaldte den for en "unhodda". Foto Bendt Kjøller. Peter Haubergs samling, Nationalmuseet.

1860-1880-erne. Samtlige gårde og huse uden for byerne ca. 3600

I 1860 (Statistisk Tabelværk, Trap 1872) Samtlige gårde og huse: 3542.
30 tdr. h og derover 2, 30-20 tdr. h  13, 20-12 tdr. h  109, 12-8 tdr. h  262, 8-4 tdr. h  400, 4-2 tdr. h  175, 2-1 tdr. h  220. I alt 1181 gårde.
​​Iflg tabelværket er alle ejendomme over 1 tdr. hartkorn. Men på Bornholm regnes de gårde, der er i fæste ikke for gårde, men ejendomme.
I 1921 blev antallet af gårde og ejendomme opgjort på Bornholm: (Trap):
​80 større landbrug på 12 Td. Hartkorn og derover. ​1384 bøndergårde (1-12 Td. H.) 2737 huse under 1 Td .H., 837 Jordløse huse (uden for byerne) 
​5038 hjem - uden for byerne på Bornholm

Vores fokus er på kvindernes arbejde både på gårde og avlsbrugerejendomme, for det var kvinderne, der tog sig af madlavningen dengang.

Vi har en hjemmeside, der er helliget de bornholmske bøndergårde - en kulturarv, en livsform, der nu i 2017 er på retur. Eller næsten forsvundet. Gårdene og især de tilhørende jorder bliver sammenlagt og bygningerne bliver revet ned - eller ombygget så de matcher en moderne livsform. Det er de færreste, der magter at restaurere en gammel gård, så den både tilgodeser kulturarven som en moderne livsform. Det kræver siden om restaurering, et stort gør det selv mod, men også en god økonomi.

Vores hjemmeside om de gamle, bornholmske gårde. Se den HER Gården på bannerbilledet er bornholmsk, men ikke identificeret.

Omkring 1950 (Trap Danmark) var der:
58 større landbrug på over 12 tdr. hartkorn - i alt 919 tdr. h. - 4347 ha
1641 bøndergårde på 1 - 12 tdr. hartkorn, i alt 6161 tdr. h. - 33.610 ha
​1781 landbrugshuse, "ejendomme", landejendomme på 1 ha og derunder, 787 tdr. h. - 7702 ha
​2730 ejendomme på landet - m. beboelse og forretning.
6210 boliger på landet.

I 1950 var der 14.569 husstande, svarende til 48.134 indbyggere!  (1850  27.927 indbyggere). I landdistrikterne 20.74 indbyggere = 5637 husstande

Lillehøj, Kumlehøjvej 23, Hasle - en lille madproducerende enhed!

​Det ældste billede ses herover. Det er håndkoloreret og et af Sylvest Jensens billeder fra 1949. Tilhører Bent Kofoed, Rønne.

En lille avlsbrugerejendom i Rutsker, (billederne er lånt af Bent Kofoed født og opvokset på ejendommen).
Det er Lillehøj, 46. selvejergårds parcel, Kumlehøjvej 23, Hasle, daværende ejer, Andreas Kofoed, købte ejendommen i 1944 og boede der med sin familie til 1973. Den tidligere ejer var smed Holmstrøm, som må have haft smedje i en af udlængerne. Familien klarede sig af at dyrke ejendommens 12 tdr. land, der var 5-6 køer, nogle grise og høns og foruden, hø høstede man roer, byg og havre. Man var selvforsynende med kartofler og i urtehaven havde man det grønt, der var brug for – dengang.
Ejendommen har grundmuret stuehus og to grundmurede udlænger, tegltag over det hele (?) og er hvidkalket. I længen modsat stuehuset var der lo og lade i den anden længe stald. Der er stor prydhave med masser af frugttræer ud mod vejen; urtehave i forlængelse af prydhaven ved stuehusets gavl. Ud for den bagerste længes gavl aner man lige ejendommens hønsehus. Ad markvejen øverst til højre i billedet kommer man ud til jorderne. Kornstakkene (det utærskede korn, byg) ligger bag ejendommen, to af stakkene så tæt på hinanden, at tærskeværket kunne komme ind imellem, så man kunne tærske begge stakke uden at skulle flytte tærskeværket. Billedet må altså være taget efter høst, formentlig i august måned.​

Det andet billede af ejendommen er 10 år yngre, taget i  1960'erne, formentlig af Kastrup Luftfoto. På dette yngre billede, der er et originalt farvefoto, ser man det meste af ejendommens jorder. De strækker sig op til naboejendommen, Aksel Juuls Lundshøj til venstre i billedet og til Rutsker Kirkemølle yderst til højre. Møllen – som nu er revet ned – har allerede på dette tidspunkt fået fjernet sine vinger; CF måtte tage dem ned; de sad så løst, at de var til fare for forbipasserende.
Bag ejendommen ses roemarken, den er næsten nysået, det meste af den er luget første gang. Det lille jordstykke bag den har samme farve som jordstykket forrest til venstre i billedet; det er bygmarkerne.​
​Billedet tilhører også Bent Kofoed, Rønne.

Marken bag ejendommen til højre er havrestykket og bag det græsmarken, hvor der netop er høstet hø.  Det er sat op i sirlige stakke. Man kan lige ane køerne i nærheden af Lundshøj; de går tøjrede på marken. På de ti år er der ikke sket meget med ejendommen; den eneste større fornyelse man ser, er et ventilatoraftræk på taget over stalden. Det var en sælger, der fik overtalt Andreas Kofoed til at installere det – og det hjalp faktisk! Der er kommet en enkelt bil med på billedet. Det er en fiat 600, som tilhørte lærerinde frk. Davidsen. Hun lærte aldrig selv at køre bilen, men havde den stående hos en nabo, som så kørte for hende. Der er ikke nogen der vinker til flyveren på disse billeder; det man ser helt ud mod vejen er en hvidmalet vejsten og en hjemmelavet aviskasse.

​

Kildesgård i Nylars

​Kildesgård, 43. selvejergård Nylars, 1955. foto Sylvest Jensen. BM. Stuehuset fra 1904. Østlængen opført efter brand i 1945.