Bornholmernes Spisekammer
Velbekommen
  • om
    • Bornholmernes Mad
    • GASTRONOMIE
    • Kontakt
    • Vore hjemmesider
  • hjem
    • KOGEBOG - indhold historie
    • Køkken >
      • Køkkener i Danmark
    • Det åbne ildsteds køkken
    • Bryggers
    • Spisekammer og kældre
    • Melhus
  • korn
    • KOGEBOG - brød og grød
    • På markerne
    • Møller
    • Bagerier >
      • Bager Jungemann 1796
      • Bager Kjær, Nexø
      • Danske bagerier
    • Bageovne >
      • Peter Thorsen fortæller om bagning
    • Brød
    • Forstenede brød
  • mælk
    • KOGEBOG - mælk
    • Mejeri
    • Smør
    • Ost
  • kød
    • KOGEBOG - kød
    • Dyrene
    • Slagteri
    • Slagterforretning
    • Kødet og pølserne
    • Pølsevogne
  • fisk
    • KOGEBOG - fisk
    • Sild
    • Tørret fisk
    • Røgerier >
      • Arnager
      • Allinge
      • Frederiksø
      • Gudhjem
      • Hasle
      • Helligpeder
      • Listed
      • Melsted
      • Sandvig
      • Snogebæk
      • Svaneke
      • Teglkaas
      • Tejn
      • Aarsdale
    • Ål
    • Fiskeindustri
  • grønt
    • KOGEBOG - grønt
    • Krydderier
    • Spise grøntsager
    • Haverne
    • Biavl
    • Havekultur på Bornholm
    • Gartnerier
  • frugt
    • Frugt 1918-1921
    • KOGEBOG - syltning
  • måltid
    • Maden på Kyesgård i Ibsker 1919
  • fest
    • KOGEBOG - desserter
    • KOGEBOG - kager
    • KOGEBOG - en syp!
    • Drikkevarer opskrifter
    • Kransekage
    • Kaffeselskaber
    • Fester
    • Hotel- og pensionatkøkkener
    • Foreninger, bespisning
    • Højtider >
      • Jul
  • salg
    • Torvehandel
    • Købmandsgårde
    • Brugserne
  • folk
    • KOGEBOG - svensk mad
    • Svenske indvandrere
    • Kogekoner
    • Børnehjem
    • Fattigfolk
    • Danske Kvinders Beredskab
  • lær
    • KOGEBOG - viden og tak
    • Husholdningsundervisning
    • Bornholms Husholdningsskole
    • Bornholmske kogebøger
    • Folkeskolen

Spisekammer og kældre - mælkekælder og forrådskælderen under salen

Picture
Picture
Et spisekammer var en vigtig og helt uundværlig del af datidens køkkenforhold, hvor som bekendt køle- og frysefaciliteter var aldeles ubekendte. Her opbevarede man de dyre indkøbte varer som salt, sukker, honning, kaffe, the, krydderier osv. og det mad, man brugte til "den smurte mad", smørrebrødet med pålæg, som spegepølser, ost og fedt. Her stod man også ofte og arbejdede, i hvert fald når man skar smørrebrød til folkene. De nordvendte, kølige mælkekældre kom til fra 1870'erne, da mejeribruget blev en vigtig indtægtskilde for bønderne. Mælkekældrene fandtes på rigtig mange gårde, men deres egentlige betydning forsvandt, da andelsmejerierne dukke op. Til gengæld blev det brugt som køligt opbevaringsrum, særligt om sommeren.
Endnu et opbevaringsrum havde man, det var kælderen under salen. Her var tønder med saltet sild, trug og tønder med saltet kød, øl i tønder, kartofler og andre grovere sager, der var nødvendige fødevarer. Det er værd at bemærke, at der ofte var jerntremmer for vinduet til kælderen, ligesom en eventuel udvendig dør var låsfast. I ældre tid var der på de fleste gårde en indvending trappe ned til kælderen, gerne fra melsalen.
På billederne ses spisekammer og mælkekælder på Melstedgård i Østerlars, før gården blev indrettet til landbrugsmuseum.  Mælkekælderen var på det tidspunkt delt i to, en "halv" mælkekælder, der ses til højre og et spisekammer til vestre. Foto 1980 Niels-Holger Larsen.
Se mere om spisekamre og forråd HER. Og jeg har mere om mælkekældrene HER. (Ikke opdateret endnu).
Picture
Picture
Spisekammer i en lille ejendom i Snogebæk. Lige indenfor døren står tønden med saltsild og på hylderne er der sikkert forskellige madvarer. Til venstre ser man et indmuret skab til glas, kopper mv. og på skabet nedenunder står en "fiskatjiwa", som var en kurv, man kunbe have på ryggen, den var bergnet til transport af sild og fisk. (Fisk er som bekendt det samme som torsk på bornholmsk.) Foto Bendt Kjøller, 1890'erne. Fotos på Bornholms Museum.
Et spisekammer på Bornholm, hvor ved jeg desværre ikke. Midten af 1900-tallet. Det er stadig før fryseteknikken er blevet almindelig. Æg - ja æg var vigtig for en husholdning og det var utænkeligt ikke at have sine egne høns. De var kvindens arbejde og ejendom, kunne sælges til fx byboere og så er æg en så vigtig og næringsrig del af vores mad. Man kunne også konservere æg ved at lægge dem i en krukke dækket af vandglas, natriumsilikatopløsning. Vandglas hærder helt lufttæt og lukker af for bakterier og anden form for smitte. BM.
Picture
Kælderen under salen på Melstedgård, foto Niels-Holger Larsen o. 1980.
Powered by Create your own unique website with customizable templates.