Om sild, saltstegte sild, saltsild, spegesild, kryddersild etc. |
Se kogebog HER
|
|
En undersøgelse af spisning af SALT STEGT SILD, udarbejdet af tandlæge, hygiejnekonsulent og formand for Bornholms Tandlægeforening, John Jørgensen, Nexø, i 1960'erne.
|
Vi stegte saltstegt sild på brændekomfuret på Erichsens Gård i Rønne i 1991. Foto benyttet i bogen om "Bornholmernes Mad".
Da bogen om "Bornholmernes Mad" var udgivet i 1991, fik jeg kort tid efter et resumé af en undersøgelse, som tandlæge John Jørgensen havde udarbejdet.
Jeg kendte John Jørgensen som formand for Nexø Museum og jeg fik i nogle år lov til at boltre mig med at lave udstillinger på museet sammen med ham. Han var meget historisk interesseret og meget vidende, det var en god tid. John Jørgensen ville på et tidspunkt vide, om de saltstegte sild, der hørte med til enhver anstændig frokost, var en ny eller gammel ret. Og han ville også vide, om det med de bløde løg var en gammel eller ny skik. (Læs selv hans resumé til venstre). Han konkluderede omkring 1970: 1. De der var børn før Første Verdenskrig fik saltstegt sild som middagsret. 2. Skikken med saltstegte sild som frokostret var først blevet almindelig i de to sidste generationer. 3. Mange fik saltstegt sild som middagsret en gang om ugen, gerne fredag eller lørdag. 4. Dagen derpå fik man resten af de stegte sild som kold mad med sennep og rødbeder. 5. Silden var udvandet mindst et døgn og den blev vendt i rugmel. 6. Kogte kartofler var det mest almindelige tilbehør 7. En melsovs var mest almindelig til silden, skarpt forfulgt af løgsovs og sennepssovs. Knap så almindelig var persillesovs eller kanelsovs. 8. De bløde løg, som nu er tilbehør til en saltstegt sild, er en "moderne" foreteelse, kommet "vestfra" (altså fra Rønne) til Østbornholm. |
