Om at spise grøntsager

Når man skal se på, hvad man har spist af grøntsager gennem tiderne, kan man starte med at se på køkkenets udvikling - og tænke på, hvilke opbevaringsmuligheder man havde. Vi taler om "almindelige" menneskers mad. På Bornholm har der ikke været herregårde og herregårdsgartnerier og spisevanerne har - vist - aldrig været markant forskellig, bortset fra rigeligheden, afhængig af ens økonomiske midler.
​Der er fire forskellige "køkkentyper":
1. Fra tidernes morgen til ca. 1860 Det åbne ildsteds mad, brød og søbemad
​2. Ca. 1860-1960, Komfurkøkkenet, kartofler og sovs
​3. Ca. 1960- midt i 1980'erne, velstand, røde bøffer
​4. Fra midt i 1980'erne, sundhedsbevidsthed, mere grønt

​(Kilde: Else-Marie Boyhus, Grønsager - en køkkenhistorie. 1996)
​(Senere mere om krydderurterne).

I "gamle dage":
​​1. Ildstedskøkkenet, som også var et forrådskøkken: Man spiste ærter, tørrede og brugt i supper. Frisk grønkål (vores ældste grøntsag) fra... kålhaven. Løg, hvidkål, porrer, gulerødder, kålrabi, roer, selleri, pastinak, persillerod (alt som suppeurter), portulak, peberrod. Og kartofler (fra 1800-årene).
​(Flere grøntsager kom til Europa i 1500-tallet med Amerikas opdagelse: kartofler, græskar, tomater, majs, jordskokker. Men det varede meget længe, før man satte pris på dem blandt "almindelige mennesker")

2. Komfurkøkkenet. Frem for alt kartoflerne. (Plus de samme grøntsager som i det åbne ildsteds køkken) Dertil blomkål, rødbeder, asier, agurker, græskar, rødkål - og lidt mere eksklusivt spinat, asparges, bønner og tomat.

Billederne er fotograferet vist i 1920'erne - eller sidst i 1910'erne, hvor gartner Markman udstillede sine produkter sammen med flere kolleger i en gymnastiksal et sted på Bornholm, jvnf. nedenfor. Fotos BM.

​Gartneriudstilling i en gymnastiksal. Opsætningen til venstre på ribberne tilhører gartner Svend Hansen fra Rønne. Bemærk bordet med æbler! Gid man kunne se, hvad der stod på sedlerne, for ikke at tale om duften. BM.

Først fra omkring 1960, hvor Danmark kommer ud af to kriges skygge og varemangel, voksede grøntsagsmangfoldigheden i folks bevidsthed. Måske fordi kvinderne gennem kurser, kogebøger, ugeblade, aviser og meget mere fik lært at værdsætte det sunde køkken.
Men herrerne var også med, og det var dem, der fra 1920'erne arrangerede produktudstillinger rundt omkring på Bornholm.

Den første produktudstilling man finder på Bornholm er vist (hvis søgefuktionen i Bornholms Tidende er korrekt) er i Vestermarie, oktober 1922. Om her er derfra er usikkert, idet glaspladerne er fra samlinger fra Gudhjem.

Foto af arrangører, dommere og andre engagerede i planteavlen på Bornholm i 1920'erne. Fra en produktudstilling på Hotel Østermarie oktober 1923.
Udstillingerne startede i 1923 og fotografen er Kaare Rasmussen, der da havde sit fotoatelier i Gudhjem.
Personerne: forreste række fv. 1. dommer Janus Sommer, 2. konsulent Elberg, 3. formand for planteavlsudvalget i de samvirkende husmandsforeninger J.A. Hansen. 4. Nielsen, Grønvang. 5. ?.
Midterste række: 1. Magnus Jensen, Lehnsbjerg, Østerlars. 2 ?, 3. konsulent Hans Nielsen, Nylars. 4. Emil Mortensen, Bodilsker. 5. Thorvald Thorsen, Virkelyst, Vestermarie.
​Bagerste række: 1. Finne, Skovly, Rutsker, 2 ?, 3. konsulent K.A. Jensen. 4. ?
​Hvor er alle damerne henne??
​
Udklippene her er fra Bornholms Tidende 17., 18. og 27. oktober 1923.

Produktudstilling Østermarie Hotel 1923 (?). Foto Kaare Rasmussen.