Mælk, mælkebehandling, de bornholmske mejeri - og mejeriet
Hvis du vil vide mere om de 19 bornholmske andelsmejerier, fra 1886 ff, så læs min bog fra 1986 HER
Det var børnenes opgave at trække køerne hjem, når de skulle malkes. Eller når de skulle flyttes, for man kan se at køerne her er tøjrede. Det foregik selvfølgelig på bare fødder, så sparede man sit fodtøj, og det er jo forresten dejligt at gå barfodet omkring, når vejret er til det. Foto Valdemar Myhre, Svaneke. Byforeningen Svanekes Venner.
Ostefremstilling i hjemmet - med Balleruprøremaskine. Det er Selma Hansen født Folkmann. Hun var gift med Albert Hansen, Sigtebæk Sigtevej 7, Østerlars. Hun fremstillede selv ost i 1950-1960'erne. Foto på Bornholms Museum.
Historien om "Ankarsrum" eller "Assistent" røremaskinen begynder i 1940, hvor den blev lanceret af den svenske hvidevareproducent Electrolux. Det blev vist indbegrebet af landhusholdningernes bedste medhjælper. |
På et tidspunkt efter krigen indtog maskinen også Danmark, og her blev den produceret hos Ballerup Maskiner og solgt under navnet Ballerup Master Mixer. Den blev i 1950'erne en meget populære røremaskine i større husholdninger i Danmark. Det var fabrikant Helmuth A. Jensen, Bernhard Bangs Allé på Frederiksberg, der havde taget produktionen op. Han fremstillede Ballerup El-Hegn til landmændene og tog så produktionen af en svensk fremstillet røremaskine op til landbokonerne. 15 kg vejede den med tilbehør, fremstillet af rustfrit stål og støbt aluminium, solide sager
|
Andelsmejerier på Bornholm fra 1886
Broholm Andelsmejeri i Østermarie, 1887-1963. Det blev senere tilbygget en mejeribestyrerbolig. Der var to mejerier i Østermarie, det andet var Gadeby. Det blev startet af en gruppe landmænd af religiøse grunde, man ønskede ikke at der skulle arbejdes på mejeriet om søndagen. Gadeby var også i drift 1887-1963. Foto Kaare Rasmussen, 1920'erne.
Mejeriet Central i Vestermarie. Opført 1894. Mejeriet havde kun to mejeribestyrere i dets levetid: Peter Vibe 1894-1937 og Peter Bonde 1937-1964. I 1886 fejrede vi på det nyåbnede landbrugsmuseum, Melstedgård, at den bornholmske mejeribevægelse kunne fejre sit 100 års jubilæum. Jeg stod for udstilling og en publikation om mejerierne. Jeg havde ret beset ikke en dyt forstand på mejerier, men vældig meget gå på mod
|
OG - til alt held fik jeg kontakt til den fantastiske, tidligere mejeribestyrer PETER BONDE her fra Central, og han tog sig omsorgsfuldt af sagen og fik lært mig et og andet om mejerier. Og fulgte arbejdet, lærte fra sig og læste korrektur på mine skriverier og på udstillingen. Det var en stor oplevelse for mig, at lære flere af de gamle mejerister at kende. Foto Kaare Rasmussen, 1920erne.
|
Fotograf: Bjarne Ilsted Bech. Mejeriet Godthåb, Almindingsvej, Rønne. 30. juni 1961. Fra: "Bjarne Ilsted Bech. Fotograf på Bornholm i et halvt århundrede", Bornholms Museum 2010.
Mejeriet Godthåb på Almindingsvej i Rønne må kaldes en historisk bygning med rod i den gamle mejeriandelsbevægelse. Bag Godthåb stod fem af Knudsker sogns store landmænd, som i 1889 havde taget initiativ til oprettelsen af et andelsmejeri på Knudsvej i Rønne. Initiativtagerne mente, at et bymejeri med konsumsalg ville give større udbytte til andelshaverne end et landmejeri, hvor den største indtægtskilde udelukkende kom fra smørsalget.
Etableret i 1889 Den 8. november 1889 begyndte driften på mejeriet, og den fortsatte der, indtil man i 1951 indviede det nye mejeri på Almindingsvej. Godthåb voksede med årene og der kom efterhånden flere andelshavere til og to privatejede mejerier blev sammensluttet med Godthåb. I 1898 var det Kjøllers Fællesmejeri i Lille Madsegade og i 1966 overtog man Karlsens mejeri i Østergade. Nyt mejeri i 1951 Efterhånden blev lokalerne på Knudsvej for små og man byggede et stort nyt, moderne mejeri på Almindingsvej. Har vel tænkt, at det dækkede fremtidens behov for en samlet mejeridrift på Bornholm. Det blev taget i brug i 1951, At det nok ikke var det, der ´lå i mejeriets kort, fortæller Aage Hansen om: |
Modstander af mejerisammenslutningen
Aage Hansen fortæller: (febr. 2017) Min farbror (og navnebror) Aage Hansen, Sandemandsgård (senere St. Myregård) i Knudsker var formand for "Godthåb", og han var en stærk modstander af Mejerisammenslutningen og dens leder, Holger Egeriis Haahr. Derimod var han meget tilfreds med Leif Olesen, som han selv havde ansat som mejeribestyrer i "Godthåb". Derfor fik han i 1970 som betingelse for at indgå i sammenslutningen indsat Leif Olesen som direktør og samtidig forhandlet en lidt højere afregningspris i en overgangsperiode for Godthåbs leverandører. Det var således ikke et håb om at stå i spidsen for en samlet mejeridrift på Bornholm, der var årsag til Godthåbs modstand mod sammenslutningen - og dog, de fik jo deres egen mejeribestyrer ansat som direktør i sammenslutningen. Farbror Aage på Sandemandsgård, solgte i øvrigt mælk fra stalddøren, bl.a. til arbejderne på Rabækkeværket, der lå på den anden side af jernbanelinjen. Hvor gården lå, er der nu et parcelhuskvarter. Et fællesmejeri skulle ikke ligge i Rønne Bornholms øvrige 18 andelsmejerier prøvede at få Godthåb med i det samarbejde, som i 1963 mundede ud i "Bornholms Andelsmejeri i Klemensker". Godthåb havde andre planer og fortsatte endnu nogle år, men fra 1972 var al mejeridrift på Bornholm koncentreret i Klemensker. Godthåbs bestyrer Leif Olesen blev fra 1970 adm. direktør for Bornholms Andelsmejeri og siden overtog han søn, Per Olesen, posten. |
Bornholms Andelsmejeri i Klemensker fra 1963. Fra 1970 med alle mejerier
Osteriet. Klemensker Mejeri 1952.
De fem billeder herover er alle fra Osteriet. Klemensker Mejeri 1952. Fra Bornholms Museum/Jens Buus.