Ydersiden af en del af en kalkbolle med bornholmske diamanter. Fundet fire km ud for Holsterodde.

"De forvandlede brød" eller "De forstenede brød"

Det ligger heldigvis dybt i vi mennesker, at vi skal hjælpe dem, der har behov for det. At det så også er blevet en del af vores kristne kulturarv skyldes vel, at Kristendommen har sat ord på dyder og begreber, der er nødvendige i et velfungerende samfund.
Og hvor vil jeg nu hen med den indledning? Jo her er historien om de forstenede brød:

Budskabet er klart: ​Hvis du ikke deler ud af dit overskud til de der har behov, vil du blive straffet.
Men historien er ikke blot en historie, stenbrødene blev faktisk sendt til København, selv Zar Peter fik et - eller kun et halvt som han delte med kongen - som gave og historien optog både kongen og den kloge Ole Worm, som dog godt kunne gennemskue, at det var "et naturspil i sten".

"Det skete på Bornholm i året 1592, at en tigger kom til en kone og bad hende om et stykke brød. Men konen nægtede at have noget, og hun tilføjede, at hvis hun havde brød i huset, så ville hun ønske, at det måtte blive forvandlet til sten, Da hun nu kom til ovnen, hvor hun havde sine brød, da var de alle som sten. Et af disse brød gemtes tilforn på kunstkammeret, og det siges, at Peter Gan deraf har fået halvparten."
 
Noget om historien er det faktisk! I 1651 modtog den danske Oldtidsforsker Ole Worm (1588-1654) gennem lensmanden på Bornholm, Ebbe Ulfeld, et stenbrød fra Bornholm. Imidlertid skrev han, den nøgterne videnskabsmand, i sit katalogværk: Museum Wormianum, at "disse brød aldrig har været virkelige brød, men et naturspil i sten". Ole Worm havde også stenbrød fra Skåne i sin samling.
 
Frederik III lod Worms samling indgå i Det kongelige Kunst- og Rarietetskammer. Her modtog han i 1661, foranlediget af grev Christian Rantzau, der da opholdt sig på Bornholm for at undersøge de klager, som Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine havde indsendt over guvernøren, Adolph Fuchs, fra Aa Kirke endnu et brød. Det havde ligget der efter en enke, Margrethe Claus Kames, som havde nægtet en tigger et stykke brød. Grev Rantzau søgte at skaffe sig oplysninger om det mærkelige brød. Med brødet sendte han en "Sandfærdig Relation fra Rønne paa Bornholm". Heri fortaltes det – af byrådet i Rønne - at i 1560’erne kom en stakkels tigger til den velhavende enke Margrethe Claus Karnes, som boede i den ejendom, der senere blev til Dams Hotel i Krystalgade i Rønne. Han bad i Jesu navn om en bid brød, men hun svarede tiggeren, at hun ikke havde noget brød i huset, uanset, at hun samme dag havde bagt en hel ovn fuld af brød. Da hun imidlertid skulle tage sine brød ud af ovnen, var de blevet forvandlede til sten og det forandrede hendes sind så meget, at hun siden den dag gav store almisser til Rønnes fattige indbyggere. Hun døde i 1593. Hendes arvinger forærede "til hendes ihukommelse" stenbrødene til kirkerne på Bornholm. Originalbrevet skulle egentlig befinde sig på Det kongelige Bibliotek, men (en kopi?) blev i 1950'erne købt af en privatmand (?).
 
I Aaker gamle kirkebog fra 1600’tallet står at læse den 27. september 1661: "opført et Steenbrød her fra Kirken til Slottet (Hammershus), det er fordum kommen fra Rønne, hvor i Marg. Claus Carnes Hus i en dyr Tid for 100 Aar siden er en heel Offn fuld af Brød som skulle bages omvent til Steen, denne Steen førdis til Kongen."
 
Brødet findes afbildet i kielerprofessoren, Johann Daniel Majors beskrivelse af en autokratisk rejse til Norden i 1693. Brødet skulle være 25 cm i bredden og 16 cm i højden.
 
Også beretningen i eventyret om, at "Peter Gan har fået halvparten" er ikke grebet ud af den blå luft! Da Zar Peter den Store i 1716 besøgte København, bad han kongen, om han kunne få et eksemplar af de forstenede brød. Det klarede man ved, at kongen lod sit bornholmske eksemplar dele midt over, hvorefter han lod sin kammertjener, Mons Hoffmann overbringe det til Zaren.
 
Desværre har senere tiders videnskabsmænd underkendt interessen for disse sjældne "brød". Frederik III havde nået at indsamle i alt syv eksemplarer, men da kunstkammerets samling af "naturalier" i 1826 blev overført til Det kgl. Naturhistoriske Museum synes de desværre at være blevet kasserede. Også det halve, russiske eksemplar er forsvundet. Kunstkammeret i St. Petersburg brændte i 1747 og ved den lejlighed synes store dele af samlingen at være gået tabt. Dog findes der i det russiske Videnskabernes Akademis arkiv en gammel akvarel, der gengiver stenbrødet. I følge tegningen er brødet 28 cm i diameter og af en rødlig-brun farve.
 
Der synes altså ikke at være bevaret et eneste af Margrethe Kames forstenede brød. K. Thorsen, kendt for sine utallige bygningsbeskrivelser fra Bornholm, beskrev i 1948 Dams Hotel i Rønne og dermed også Margrethe Kames og hendes forstenede brød. Han nævnte da, at han "for ca. 25-30 år siden havde set et halvt "stenbrød" kommende fra en bornholmsk kirke til museet i Rønne. Denne sandsten lignede nøjagtig et halvt brød". Museet leder stadig i sine gemmer efter "Zar Peters halve brød"!!
 
Men hvad er da forstende brød? På Geologisk Museum i København er man nået frem til, at det er de såkaldte antrakonitboller, som findes indlejrede i alunskifer; dem finder man bl.a. ved Læsåen på Bornholm. De bornholmske diamanter er indlejrede i kalkboller, som også kan forveksles med forstenede brød. Billedet af det "forstenede brød", der ses her til højre, er en sådan forekomst men fra Skåne. Bornholms Museum har antrakonitboller, desværre ikke kommet til museet fra en af kirkerne, men fundet for en del år siden ved Sose. Og dem skal man absolut ikke sætte tænderne i!

​Finn Hansen (367ture.dk) fortæller, at både kalkboller med bornholmske diamanter og antrakonitboller er kalkboller, såkaldte konkretioner i hver sin geologiske aflejring.
​
De består begge af kalkspat, calcit, der er udfældet gennem millioner af år. Kalkbollerne i cyrtograptusskifer og antrakonitbollerne i øvre alunskifer.
Antrakonitboller hedder sådan, fordi de er sorte (græsk: antrakonik = sort sten) på grund af organisk materiale, og så kaldes de stinksten, fordi de udsender en ram svovlbrinteholdig lugt ved at man slår på dem.


 
Kilder:
Erh. Qvistgaard: Spredte optegnelser fra Aaker gamle kirkebog, Bornholmske samlinger, 31. bd. 1947.
De forstenede brød, (en udskrift af erklæring fra borgerskabet i Rønne 1661), udgivet ved Viggo Sonne, Rønne 1965
E. Snorrason: Stene for Brød, Varv no. 1, 1984.
​

Ole Worm, 1588-1654.​

​Museum Wormianum.​

Ebbe Ulfeld, lensmand på Bornholm, 1616-1682​

Antrakonitbolle i skiferen i Andrarum, Skåne. Kilde: HER.