Lidt om smør og smørrets historie på Bornholm

Kilde til dette kapitel er min egen bog: Bornholmske Andelsmejerier 1886-1986, fra 1986. Jeg har scannet bogen, se den HER.

Smørrets historie på Bornholm er uløseligt forbundet med Hammershus. For hertil leverede de bornholmske bønder deres afgifter, for det meste i form af smør, pakket i foustager, trædritler og møjsommeligt transporteret til "Slottet" ad støvede, plørede, ufremkommelige veje, alt efter årstiden, selv om smørproduktionen, hørte sommeren til. Formentlig har de bornholmske kirkers store magasintårnet også rummet smørdritler, sække med korn, saltede kroppe og hvordan man ellers betalte sine afgifter tilbage i middelalderen.
I 1680'erne blev Hammershus opgivet som fæstning og i stedet opførte man "Toldboden" tæt ved havnen i Rønne. Bygningen findes endnu.
​Nu var det hertil man leverede det smør, man var tvunget til at aflevere som en skatteafgift.
​Smørkvaliteten var ikke noget at skrive om. En sammenblanding vel af flere ugers smørproduktion opbevaret i tønder - og rengøringen, som er alfa og omega i ethvert mejeris arbejdsgang - den tog man sig ikke af.

Det at malke en ko var fra gammel tid kvindearbejde. Man skal frem til andelsmejeritiden før bonden påtog sig den opgave, for "thi det er nu her indkasseringen af min største bruttoindtægt ligger", som en ung bonde udtrykte det.
​Ude på gårdene blev den nymalkede mælk hældt op i særlige, flade træbøtter og anbragt på hylder, hvor den stod og trak fløde. Den blev skummet af med en særlig flad skummeske, og når der var indsamlet tilstrækkeligt med fløde, blev den evt. varmet op, hældt i en stampekærne og så kunne kærningen af smørret gå i gang. Det var noget af en tørn, men der var som regel mange hænder til at tage fat. Efterhånden udskiltes smørret, som blev taget op, æltet med salt og så klar til brug eller salg. Kærnemælken blev brugt til madlavning eller fodring fx af smågrise.
​

Før man fik andelsmejerier havde de større gårde øjnet en solid indtægtskilde. Der blev oprettet adskillige gårdmejerier på Bornholm - vi kan se det i avisernes annoncer, hvor der reklameredes med at man solgte smør og ost.
​I 1864 forsøgte Bornholms Landøkonomiske Forening af skabe stemning for oprettelse af et fællesmejeri, men traditionen tro skulle der mange og lange diskussioner og forhandlinger til, inden man 22 år senere, i 1886, anlagde det første andelsmejeri i Østerlars. Men så gik det jo også stærkt,
​I mellemtiden var det så, at gårdmejerierne havde gode tider, ja der blev også oprettet enkelte private fællesmejerier.
​I 1886 ansatte den landøkonomiske forening (nu Bornholms Landbrug) en kvindelig mejerikonsulent, der skulle rådgive kvinderne i kærning og fremstilling af smør og ost. Mejeriassistenten fortsatte en del år, betalt af de medlemmer, der udnyttede denne service. For det var nu man fi øje på mælkehygiejnen og på konservering af is til mejeribrug etc.

​I avisernes annoncer ser man, at der averteres efter dygtige mejersker, ostepiger etc. ligesom der er mange annoncer fra bødkere, isenkræmmere og urmagere, der solgte tønder, fade, mælkekølere, mælkesier, flødevarmere og forskellige mælketermometre.

​Pigen på billedet til venstre var mejerske på proprietærgården Risenholm i  Nyker. Som hendes andre kolleger var hun fortrinsvis beskæftiget med smørfremstilling og hun er da også fotograferet ved en nyfremstillet smørdrittel. På væggen bag hende aner man en ostemasse, der drypper af i et klæde og træbrikken på gårdspladsen er også beregnet til ostefremstilling.

​Foto læge i Allinge, Sigfred Borch, der havde familie på Risenholm.
​Foto Bornholms Museum.

Før-Andelsmejeritiden var spændende. Der skete meget på mejeriområdet. Fx arrangerede Landboforeningen smør- og osteudstillinger i 1877 og 1881. Diplomet til venstre er fra "Smør og Oste Udstillingen for Bornholm den 16de April 1881 har ved den dertil nedsatte Bedømmelsescomitee tilkjendt Husmand S. Hansen, 8de Selvejergd Fortoug, Knudsker 1ste Præmie for Smør". (På Bornholms Museum). ​Udstillingerne blev vist i et udstillingslokale på Bornholms Maskinfabrik - som selvfølgelig øjnede en kommende indtægt ved fabrikation af maskiner til mejerierne.
I 1877 var der 97 udstillere med smør og 44 med ost, 43 smørfremstillere og 6 ostefremstillere fik præmier.
​Ved udstillingen i 1881 havde man fået selveste N.J. Fjord til at holde tale. Han var docent på Landbohøjskolen i København og den fremmeste indenfor mejerividenskaben. På senere udstillinger fik man selveste Johanne Nielsen fra Hawarthigården ved Holte til at holde foredrag. Hun var foregangskvinde indenfor ostefremstilling i Danmark
​

Det første bornholmske andelsmejeri blev opført i 1886 og derfra gik det stærkt. I løbet af få år var der 19 andelsmejerier på Bornholm og enkelte privatmejerier.
​Sidst i 1930'erne kulminerede mejeriernes betydning, målt i kg indvejet mælk. Efter Anden verdenskrig påbegyndte man en centralisering af andelsmejeribevægelsen på Bornholm.
​Første skridt var "Bornholmske Mejeriers Andelsosteri" i Klemensker i 1950.  I 1963 blev samtlige mejerier på Bornholm - undtagen bymejeriet Godthåb i Rønne - sluttet sammen i Bornholms mejerisammenslutning.
I 1970 gik også Godthåb med i sammenslutningen, nu kaldt Bornholms Andelsmejeri i Klemensker.
​
Det vigtigste af alt ved mejeriproduktionen er mælkekvaliteten. Her har Pedersker Andelsmejeri tildelt "Diplom til andelshaver nr. 158B Hr. Charles Myhre. 1956-1957. Mejeribestyrer Kaj Bidstrup".

rSmør var indtil Andelsosteriet blev oprettet i 1950 mejeriernes vigtigste vare. Da jeg talte med gamle mejerister i 1980'erne var de salige når de berettede om smørret, smørkvaliteten, smørprøverne og smørkonkurrencerne. Der er da også bevaret mange diplomer og medaljer for veludført smør.
​For "smør" er ikke bare "smør". Skulle smør være rigtigt godt, var det er tæt samarbejde med mejeri og landmænd. Var begge dygtige og ambitiøse, gik man hjem med fine præmier. Og vel har der været forskel på hvor køerne græssede og på hvilken årstid smørret blev leveret.

Til venstre: Fra et mejeri, jeg ved ikke hvor, med mejeribestyrer og fire mejerister ved deres blankpudsende centrifuger. Skummesalen er det formentlig. 1920'erne.
​

Salget af smørret var jo altafgørende for, at det hele kunne lykkes. Vi han se, at de store købmandsgårde i byerne aftog gårdmejeriernes smør. Brugserne ligeledes, ligesom høkere og andre, der solgte smør til private.
​Men for at det battede noget, skulle smørret eksporteres. Og med andelsmejerierne fik man forenklet smørsalget, fordi man nu kunne levere i store mængder og af god, stabil kvalitet. Gadeby mejeri i Østermarie havde fx i sine 76 leveår sit største salg gennem det engelske modstykke til vores brugsforeningsbevægelse, Co-operative Wholesales Society, Ltd. Andre solgte fx til private smørgrosserer i København og endelig var der mejerer, der var medlemmer af en smøreksportforening. Først fra 1970 lykkedes det de bornholmske mejerier at samles i en fælles smøreksportforening.
​Typisk for Bornholm kan man sige, med også med til at gøre historien dejligt nuanceret.

Nexø Smørforsyning, vist o. 1920. Postkort uden fotografnavn.