Billedet herover er fra Klemensker og er fotograferet af Algot i 1952.  På Bornholms Museum.

På markerne

Vi er et agerdyrkende folkefærd og kornet var/er vores allervigtigste næringsmiddel. Sådan har det været siden stenalderen. Her beskrives forholdene fra ca. 1850 til 1950'erne.

I gammel tid dyrkede man byg, enten den gamle seksradede byg eller i 1900-årene en toradet byg. Begge var vårsæd. Byggen blev kaldt for "korn" og var den vigtigste afgrøde. Den blev brugt til øl og brændevin, til den daglige grød, til fattigfolks brødbagning og som foderkorn.
Rug var vintersæd og det allervigtigste brødkorn. Man bagte sine rugbrød et par gange om måneden og af groft rugmel lavede man rugmelsgrød.
Havre var vårsæd. Den var næsten udelukkende en foderplante, men kunne også bruges til fremstilling af brændevin. Dampvalsede havregryn til grød blev først almindelig kendt fra omkring 1900.

​Hvede var vintersæd, men de gamle sorter var ikke særlig vinterfaste. Det ændredes i løbet af 1800-årene og efterhånden blev der dyrket mere og mere hvede. Hveden var - er jo - godt brødkorn, man regnede hvedebrød for "kagebrød".
​I de 100 år, vi fokuserer på i "Bornholmernes Spisekammer" blev der også dyrket meget foder. Ærter var dog "både og" - i gammel tid var de næringsrige ærter et afgørende supplement til den daglige mad, efterhånden kender vi dem "blot" som brugt til de "gule ærter".
​Foder kunne være blandsæd af byg, havre, ærter og vikker. Det kunne også være rødkløver, timothé og rajgræs.
​

Om gamle kornsorter mv: Se fx på to kasser med forskellige kornprøver i små glas. De blev benyttet til undervisning på Teknisk skole i Rønne af lærer Nørager Jørgensen. Han var lærer indtil 1972-73. ​BM 1457X00201.

Man fik sin væsentligste mad fra markernes afgrøder. Hvad enten det var byg, rug, havre eller måske endda hvede - eller foder til dyrene. Markarbejdet var sædvanligvis mændenes, men som vi ser her, var kvinderne med, fx når der skulle lues roer eller pilles kartofler.

​Man er ikke i tvivl om, at Bornholm først og fremmest var et landbrugsland, da Kaare Rasmussen tog billeder som dette i 1920erne. For her skal der hakkes roer. Op og ned langs uendelig lange rækker. Det var ikke sjovt, når man var meget ung. Og lønnen meget beskeden. Det er roer til foderbrug, på Bornholm har man ikke haft sukkerfabrikker.

Her pilles kartofler. Et sted på Bornholm - vi ved desværre ikke hvor. Læg mærke til, at kvinden i midten med alpehuen holder et lille rådyr i favnen. Fotos herover og her af Kaare Rasmussen, Gudhjem, 1920'erne. BM.

Høsten er i hus. Billedet er fotograferet på Dalegård i Rutsker o. 1920. Høsten blev kørt ind på fastvogne, som var forlænget med et såkaldt høstlad, som det ses på billedet her. Hvis høsten havde været så stor, at der ikke var plads til det hele inden huse, måtte man sætte det i hæs uden for gården. Rug og hvede blev bundet i neg, byg og havre blev kørt løst ind. Ukendt fotograf.

​Postkortet sendt 1922. Personerne: øverst stående (med greb): fru Thora Boesen, Helga Boesen g. Kofoed, Andreas Boesen. Med kvien og på vognen ukendte. Bag vognen Holger Boesen, i vognen Ellen Boesen g. Kofoed, de to andre ukendte.
​Billedet findes på Bornholms Museum og i privateje. 

Billederne herunder er fotograferet af Algot i 1952. Bl.a. pressefotograf for Bornholms Tidende.

​Samtlige høstbilleder herover er fotograferet af Algot 1952. Høst med selvbinder og traktortrukket mejetærsker. Nederst et stationært tærskeværk.