Møller og mølleri på Bornholm. Se mere HER

Herover: De ældste møller var vandmøller (her ses en uidentificeret mølle enten ved Læsåen eller Øleåen. Til højre Splitsmøllen i Klemensker. Foto o. 1900. ES.

Malermester Johannes Marius Møller, Aakirkeby, 1865–1914, fortæller om sin far, Hans Peter Møller, der var født 28.1.1829 og var søn af møller i Rønne, Hans Hansen Møller. Faderen havde arbejdet på sin fars stubmølle i Møllegade i Rønne, siden var han kommet til Dampmøllen i Rønne, så til Kastelsmøllen og han var også medejer af Frydenlund Møllen, som han var med til at hente hjem fra Christiansø. I 1862 købte han stubmøllen i Limensgade, som han i 1873 rev ned, i forbindelse med at den hollandske mølle, Limensgade Mølle, blev bygget. Sønnen fortæller:

Vinden bestemte så at sige fars arbejde. Så snart det begyndte at blæse op, satte far sejlene til på møllen uanset hvad tid på døgnet, det begyndte at blæse.
Havde der i en vindstille periode forud håbet sig meget arbejde op, måtte far holde ud både dage og nætter i træk. Almindeligvis standsede han dog, når han skulde have middagsmad, men mange af de andre måltider indtog han i møllen.
Løjede vinden af, så møllen ikke gik godt, gik han ind for at sove efter først at have sejlet fra. Tog vindstyrken til igen, stod han straks op selv om, han kun havde været i seng en times tid eller to, og fortsatte arbejdet på denne måde til der enten kom bund i de umalede sække eller, vindstyrken kom så langt ned, at den ikke var i stand til trække møllen. Fordi det var stille vejr, blev far ikke arbejdsløs. Da skulde der fejes melstøv sammen, et biprodukt som solgtes til svinefoder. ​
                     ​

Mølleriet måtte efterses og holdes i orden. Fra tid til anden skulde kværnstenes riller hakkes op, vingefanget efterses og eventuelt udskifte defekte sejl.
I de perioder jeg hjalp til på møllen, bestod mit arbejde ofte i at pakke melet med en rundstok i sækken. Det malede produkt fyldte nemlig mere end det hele kom i sækkene. Den stok vi brugte blev glat, som var den poleret,i tidens løb. Jeg brugte også at regulere kværnen, når vi skuldede byg til bankebyg, foruden at jeg havde lært at sætte sejlene til og sejle af.
Var det vindstille for længe af gangen, var det ikke altid rart at være møller – den var ”gnaven” -. Umalede sække hobede sig op, kunderne blev utålmodige, hvilket der heller ikke var noget at sige til, når dyrene i stalden manglede ”skroning”. Motorer kendtes imidlertid ikke den gang. Det var vinden der bestemte farten.

​Limensgade Mølle. Aaker. 923. Personerne fra venstre: Mathea Olsen, søster til fruen, Ingeborg g. Mogensen. Møllersvend Aneas Lemvig, mølleejer Alfred Mogensen, Lydia Nielsen, søster til Karl Nielsen, g.m. Aneas Lemvig. Karl Nielsen f. 1907 og brødkusk Karl Mogensen.Fra midten af 1800-årene fik man også dampmøller (drevet af en dampmaskine). Alle til fremstilling af mel, gryn og skråning. Se om møllen i Limensgaden på siden HER: