Brød, kavring, kager, klæver, kringler ...
Brød er rugbrød, sigtebrød, bygbrød og surbrød. Kavring (kaurijng) og kløvbrød er tørrede, dvs. konserverede brød. Kager er hvedebrød, men også skoldekager og flæskekager, friske brød. Klæver (kläv eller sokkerkläv) er tvebakker af hvedebrødsdej, tørrede og altså konserverede. Kringler er kommians- eller komjanskringler, dvs. kommenskringler, tørrede og altså også konserverede.
Bagning på Melstedgård 1990. Forrest Niels-Holger Larsen, til venstre Børge Jensen, fra Aspesgård i Østermarie - en erfaren mand med bagning i gårdens store ovn. Foto Anita Corpas. Børge Jensen havde en rigtig god opskrift på sigtebrød, som der bliver gjort forberedelser til her.:
Jul med sigtebrød, andefedt og darrelse (Bornholmeren fredag 27. december 1974)
Med skotten sætter fatter brødene i ovnen, og mutter hjælper naturligvis til. To må man være, også når man skal bage sigtebrød til julen. Journalist og fotograf er ukendt.
Helga Jensen stikker ikke op for bolledej. Heller ikke for sigtebrødsdejen, som her bliver gennemæltet af et par stærke næver.
Fatter skal til at feje asken af ovnen med den friskbundne enebærkost.
|
|
|
|
|
|
|
Bagning af sigtebrød af Børge Jensen, Aspesgård i Østermarie, 8. november 1993 af Frede Kjøller.BM.
Tørre bornholmske komjanskringler, kommenskringler
|
Det synes at være en gammel, helt speciel tradition på Bornholm at bruge tørrede kommenskringler. Som mange andre, gamle skikke holdt den sig længst ved juletid, hvor bagerne fik særligt travlt med at bage kringler i sækkevis til fyldet i gæs og ænder, der blev stegt i dagene op til jul. Den slags spiste man nemlig koldt dengang.
Men vi har også oplysninger om, at kringlerne blev brugt itubrækkede i den søde honningsyp, som man fx fik serveret i en fin sølvskål eller i varm ...mælk. Det sidste var selvfølgelig mere hverdagsmad, man kaldte det "kringlemælk". Vi har mange optegnelser af bagere om, hvordan disse kringler blev fremstillet og hvordan man kørte rund og solgte dem i sækkevis. De blev gemt af vejen på loftet, eller hængt op i snore over komfuret i køkkenet, vel hvis de var blevet lidt bløde. Så børstede man dem blot af inden de skulle bruges. De blev fremstillet af en almindelig hvedebrødsdej med kommen i. Dejen skulle først hæve en timestid. Så blev den rullet ud til fingertykke pølser, som man ser på billedet. Så skulle kringlen formes, den skulle "svinges", som vi ser bageren gøre på billedet til venstre. Kringlerne fik så lov til at hæve en halv times tid igen. Så skulle de koges - så man havde gang i den store murgryde i bryggerset - i vand nogle stykker ad gangen. Så var de på en måde færdige, men skulle også bages i ovnen 15-20 minutter, så de blev næsten tørre og fint brune. De fik lov til at tørre helt, inden de blev pakket i sække. |
Bager Mattesen fra Aakirkeby "svinger" kommenskringler på Landbrugsmuseet Melstedgård, 1990. Foto Niels-Holger Larsen.
