Billedet her over er fotograferet af Valdemar Myhre Svaneke og er en stor so i en svinesti. Der er et stereoskopbillede fra 1890'erne.

I staldene - og på markerne - dyrene

En fåreløkke, foto Kaare Rasmussen, 1920'erne.​

Før industrialiseringen og udviklingen af mejeribruget i sidste fjerdedel af 1800årene og før opdyrkningen af Højlyngen, det store lyngområde midt inde på Bornholm, var Bornholm ligesom fx Gotland en "fåreø". Ulden var rigtig vigtig, man brugte store mængder, som bl.a. blev forarbejdet til vævede stoffer, som blev eksporteret. Man eksporterede også skind og bornholmske lammeskind havde ry for, at de var særligt velegnede som handskeskind.
​Derfor har man også spist meget fåre- og lammekød på Bornholm. I følge de ældste beretninger var det meget mere almindeligt end både svine- og oksekød. Da en rejsende på Bornholm i 1877, træt og sulten nåede til fiskerlejet Vang, håbede han på, at han i det mindste kunne få sig en ret frisk fisk. Men alt hvad man kunne byde på var et glas fåremælk, et fad kartofler og nogle saltede sild, stegt i fårefedt.
​Kødet blev også saltet ned, fåre- og lammelårene blev gerne røget og gemt til pålæg og af indmaden lavede man pølser. Men omkring 1900 var der kun få fårehold tilbage på Bornholm; dyrene fik en renæssance under de to verdenskrige og for mange var lidt for fedt fårekød lig med sparemad under krigene.

Svinet har altid været et værdsat køddyr på Bornholm. Man holdt af dyrets gode flæsk og spiste det, især saltet, næsten daglig, hvis man da havde råd til det. Bornholm havde sin egen svinerace, den var kort, ofte sort, med lange børster, tyk hals, lavbenet og med opretstående ører. Da man begyndte at etablere andelsmejerier i de sidste årtier af 1800-tallet og overskuds skummetmælk blev brugt til fodring af svin, begyndte man også at forbedre den gamle race, man kunne nemlig eksportere bacon til det engelske marked. Samtidig blev svinekød mere almindeligt, men det var ikke altid det bedste der rød i egne saltetønder; det kunne være sokød, fedt og slasket, men mad var det dog.
​
​Havde man råd til det blev der slagtet kvæg, de gav godt med oksekød til kraftige supper og gode stege. En lægeindberetning fra 1886 fortæller dog, at det bedste fedekvæg blev solgt til København, og forfatteren mente, at det oksekød man spiste på Bornholm var fra gammelt malkekvæg og at det ikke var usandsynligt at de var tuberkuløse. Dertil skal dog bemærkes, at Bornholm var den landsdel der først slap af med kvægtuberkulosen, der var en grim smittebærer.  

Her bliver der røgtet køer ved klippekysten i Østerlars. Foto A.C. Holm, Gudhjem. Røgtning af dyrene var børne-, kvinde - eller gammelmandsarbejde.

Fjerkræet var sædvanligvis  kvindernes ejendom. Man kunne sælge æggene og en kylling en gang imellem. Der er faktisk ikke så mange gamle billeder af høns - og svin. Ligesom i det hele taget af kvindernes domæner, køkken, bryggers, spisekamre etc. Det er meget typisk, at man skal til en folkelivsskildrer som Valdemar Myhre, for at se den slags billeder. Billedet er vist nok taget i Ypnasted. Privateje.

De gamle bornholmske høns var en særlig race, de var gråtavlede, gode æglæggere og gode til at ruge. Men som med de andre dyreracer forsvandt de når vi nærmede os 1900, til fordel for nye, åbenbart bedre racer. Høns havde man alle vegne. Lyden af hønsenes galen tidlig morgen og klukken og skratten i løbet af dagen er et lydbillede, der bare hørte sig til. I dag kan man nærmest blive salig, når man fx hører en hane gale i et af Bornholms små fiskerlejer.

Landbruget er alle dage blevet effektiviseret, i accelererende grad. ​Her er det hønsehuet på Dalegård i Olsker med "Rhode Island Red Hens". Herfra solgtes rugeæg til hele landet. Og som vi ser er pasning af høns blevet mandearbejde. O. 1920 (?). Billedet tilhører Merete Svendsen.

To stereobilleder af Valdemar Myhre, Svaneke. En so med smågrise. De er begge fotograferet på Listedgård, Listed.

Kødædere er vi jo også. Ikke mindst svinekødet, tilberedt som flæsk, pølser, hakket kød, svinefedt - og nogle stege.  

Man lod sig gerne fotografere med sine heste eller med en flot avlstyr, som på billedet herunder.

Bonden med den flotte tyr foran staldene er fotograferet af Kaare Rasmussen, Gudhjem, 1920'erne. Foto på BM.