Peter Thorsen fortæller om bageovnen, hvordan man fyrer i den og bagning - 1942
Peter Thorsen "hârer sin Sejs". Foto Kai Uldall, 1930'erne. Nationalmuseet.
Bageovn som synes at være sat af lersten i en kuplet form, men ovnene kunne også være lerklinede. denne tegning er fra et husmandssted i Bølshavn, hvor der kun har været den samme skorsten, som også rummede madildsted og indfyring til bilægger. tegning Nationalmuseet.
De senere ovne, som denne på Hullegård i Rutsker fra slutningen af 1800-årene, var firkantet med hvælving, sider og bund af ildfaste sten og jernlåge. Mange af disse ovne havde to røgkanaler fra bunden af ovnen hen over ovnen i lerkappen og ud i forsiden til den åbne skorsten. Tegning Niels-Holger Larsen. Begge tegninger er fra "Bornholms Byggeskik på Landet", 1983.
Børge Jensen på Aspesgård i Østermarie pensler sine sigtebrød med øl. Foto Frede Kjøller, 1993.
Børge Jensen på Aspesgård i Østermarie har sat sine sigtebrød i den skoldhede ovn. Foto Frede Kjøller, 1993.
Bagning af "skoldkager" på Melstedgård, medens ovnen hedes. Foto Niels-Holger Larsen 1991.
|
Optegnet og meddelt af Peter Thorsen, rentier, Pedersker St., Bornholm. 70 Aar, født i Nylarsker Sogn. Min fader Smed Niels Thorsen, født paa Pilegaard, Østermarie Sogn, og min Moder, Christine, født Kofoed fra Klemensker. Ophold i Nylarsker til mit 19 Aar. Lærte til Smed. Efter 19de Aar i Pedersker paa en Landejendom med 31 Td. Land. Besvarelsen gælder i alt væsentligt for Aarene 1892-1912 og for Pedersker Sogn, hvor jeg har opholdt mig siden 1892 og ejet ovennævnte Landejendom Mtr. 80 fra 1902-1937. Optegnet efter Hukommelsen og tildels efter Opgivelse af min Kone. 1942, Nationalmuseets spørgelister. .
Fra først af var Bageovnen i en gammel Stuelænge, som blev ombygget, og Ovnen revet ned i 1923 og opbygget i en Sidelænge. Den stødte til en aaben Skorsten i Køkkenet, der tillige gjorde det ud for Bryggers. Ovnen stak ud fra Længens Nordside for at spare Husrum. Oprindelig havde det været en ovn af klinet Ler, "en slagen Ovn", der havde været oval af Grundplan, men den var afløst af en ny, som var muret med Tøndehvælving af brændt Sten. Bunden i Ovnen af brændte Sten kaldtes Arnen (masculinum). Der var intet Aftrækshul, men kun Ovnsmunden, der var sat af Sandsten og lukkedes med en flad Sandsten, som stilledes for og klinedes til med Ler, naar Brødet var indsat. Der fyredes med Tjørn, Kvas eller Lyng. Det skulle være Brændsel, som gav lang Flamme, og det skulle brænde langs den ene Side ad Gangen, og Arnen i den anden side skulle holdes bar. Hvis der laa Gløder og Aske over det hele, blev ikke Arnen hed. Brødet blev ikke "underbagt"; man skulde passe paa at faa Ovnen varm i de inderste Hjørner, saa man maatte begynde med et lille Baal i de inderste Hjørner først. Naar det havde brændt i nogen Tid i den ene Side, flyttede man Ilden til den anden Side i Ovnen; det kaldtes at skare om, dertil brugtes en Træstage, som man kaldte en "Skarebrand". Denne var ogsaa til Tider beslaaet med et Jernspid, godt Alenlangt, der var fæstet til Stagen med en Pale. Brændslet blev indstukket med en langskaftet "Ovntyve", og til at rage Gløder og Aske med, havde man "Ovnragan", til at feje Ovnen med brugtes "Ovnkosten", oftest lavet af Enekviste, eller Kviste af Fyr var ogsaa gode. Ovnen skulde hedes, indtil "Kællingen" var udbrændt, dvs. Ovnen blev sort indvendig, naar man begyndte at fyre, det var Kællingen. Naar det havde brændt saa længe, at det sorte var udbrændt, og Ovnen klar, saa havde den nok, og saa skulde Gløderne rages ud og Ovnen Fejes, brødet sættes ind med Ovnskodden. Ovnfjælen sættes for og klines til. Det tog oftes 2 Timer at hede Ovnen, men naar der var godt Træk og tørt brænde kunde det lejlighedsvis gøres paa 1½ Time. Foruden at Soden skulde være udbrændt og Ovnen klar, skulde ogsaa Arnen gnistre, naar man strøg Ragen frem og tilbage, som Tegn paa at Ovnen var hed nok. Gløderne, som man ragede ud, blev lagt under Murgryden, saa kunde der varmes Vand i Tilgift. Det Vand, som Ovnkosten blev slukket i, kunde helbrede smaa Børn for udslæt og Hudløshed ved at vaske dem deri. Omtalte Ovn kunde tage imod 13 Brød, andre kunde være større. Nogen bestemt Bagedag i Ugen havde vi ikke, det rettede sig efter Tid og lejlighed. Dejgen blev lagt om Aftenen forud, Ovnen kunde tage ca. 6 Skæpper Rug. Melet var malet paa Møllen, oftest af ovntørret Rug, som var lagt ind i Ovnen til tørring efter den forrige Bagning; noget blev haandsigtet med en Hestehaarssigte; det meste af Brødet vlev Grovbrød, de vejede almindelig 10-12 Pund Stk. Der blev undertiden bagt et par Hvedebrød med. Godt Hælvten af melet blev hældt i Dejgtruget og hældt lunkent Vand derpaa og sat Ølgær dertil, eller man havde et Par Dage i Forvejen blandet Ølgær og Rugmel i en Krukke og ladet det staa i et opvarmet Værelse til Hævning; dette blev saa blandet i Melet og æltet sammen med dette. Der skulde to Potter Vand til hvert brød, og Kvinden, som lagde Dejgen, skulde ælte tørt Mel deri, indtil Dejgen slap Hænderne. Dejgtruget (Dajntraued) var 2 Alen langt og halvt saa bredt. Grovdejgen blev lagt i den ene Ende og Sigtedejgen i den anden. Truget stod i Dagligstuen, stillet paa et Par Bræddestole, og Dejgen blev om Natten dækket med et linned Klæde. Naar det var koldt, blev der lagt en stor Pude derover, for at det kunde hæve sig (hauna). Der er ikke blevet ridset Kors eller andet i Dejgen, hverken i min eller mine Forældres Tid. Den Dag Bagningen skulde foretages var det første, Mor foretog sig, at ælte Dejgen, som altsaa var lagt om Aftenen. Kl. 4 om Morgenen stod hun op og tog fat paa Æltningen (aa Dejna). Saa var Dejgen, om ellers den havde "skikket sig", blevet saa blød, at der skulde æltes tørt mel i, saa meget til Dejgen slap Hænderne. Derefter lod man den ligge til omkring 7-Tiden, da man tog fat med at slaa Brødene op; det foregik paa Dagligbordet, og de nyformede Brød blev lagt paa Bænk og Stole, efter at der var strøet lidt Mel under. Lige inden Brødene skulde sættes i Ovnen, skulde de "Leddes", man strøg dem over med Øl, eller Vand kunde ogsaa gaa an. Skorpen skulde være glat. Manden begyndte at hede Ovnen Kl. 6, og omkring 8 Tiden skulde Brødet sættes ind. Naar Ovnen var nær ved hed nok, kunde det være sket, at man bagede en "Skoldekage" indenfor Ovnmunden. Man ragede Gløder og Aske til Side og bagede den paa Arnen, eller ogsaa lagde man den paa Pandejernet og bagte den saaledes. Det var oftest, naar Brødet knap vilde række til, at Skoldekagen blev bagt. Spist varm med Smør eller Fedt paa smagte den dejligt. Af ja, dengang var der ingen Brødkort. Dejen deltes i Truget med "Dejgspejlen; et Grovbrød vejede omkring 12 Pund, et Sigtebrød var mindre, omkring 10 pund; det kaldtes for længere Tid siden "Smaabrød". Truget blev skrabet med en gammel Kniv, og det afskrabede Mel og Dejg, samt hvad der var støet under Brødene, blev fejet sammen med en Fjervinge og kom i Griseædet. Hvis man havde Hvedebrød inde, tog man det ud, naar det havde staaet en Time; de øvrige Brød skulde staa 3 Timer, inden de var bagte. Brødet blev baade sat ind og taget ud med Ovnskodden. Naar brødet var udtaget, lagde man ofte Rug ind til Tørring til næste Bagning; den kom i et Par Sække, som blev halvfyldte, og som man vendte om Aftenen. Hvis man havde Hør (Lin), blev den ofte om Efteraaret sat ind, naar Brødet var taget ud. Den stod saa til Tørring til Dagen efter, da man tog fat og bryde den. Man kunde ogsaa bage gammelt Brød op, det blev dyppet i Vand og sat ind, naar man tog Hvedebrødet ud. Undertiden lavede man Kløvbrød om Sommeren; naar Brødet let vilde muldne, kløvede man 2 - 3 Brød, naar de var bagte, og satte dem ind i Ovnen ret op og ned og lod dem staa og tørre; de smagte godt, men man skulde have gode Tænder. Naar man tog Brødet ud, lagde man det helst ovenpaa en Seng med Ovnskorpen nedad, for at det ikke skulde blive "frafaldet", at Overskorpen skulde løsne. Hvis man var nødt til at bage af Rug der var spiret, skete det, at Brødet ikke vilde hæve sig, det blev "slet". Man lagde som Middel derimod en varm Sten i Dejgen. Endelig maatte man passe paa, at der ikke blæste paa Dejgen eller paa Brødene, naar man arbejdede dermed, man maatte holde Vinduer og Døre lukkede, for ellers vilde Brødet ikke "skikke" sig. Mine Forældre nævnte som en ren Undtagelse, at man havde maattet blande Byg i Rugen til at male Mel af. Jeg har ikke oplevet det før nu. Til Julebagningen skulde der ogsaa steges, mere eller mindre som man havde raad til, og saa maatte man hede Ovnen to Gange. I første Omgang bagte man Grovbrødet og stegte, hvad der var Plads til, og næste Gang Sigte- og Hvedebrød og resten af Stegen. Stegen skulde "staa til" mindst 14 Dage, men Brødet en Maaneds Tid. Ved Julebagningen, der forøvrigt gik til som ellers bortset fra den større Mængde, blev der lavet Kagefigurer af Børnene af Hvededejg. Drengene fik en Kone og Pigerne en Mand, disse skulde helst gemmes Julen over, men det lod sig sjælden gennemføre. Den mindste havde gnavet Hovedet af sin Mand Dagen efter, og saa fandt de andre, at der i Grunden ikke var nogen Nytte til at gemme deres heller. Min Kone bagte for nogle Aar siden et Par saadanne kagefigurer til Dansk Folkemuseum efter Opfordring af Kai Uldall; om de er til endnu i præpareret Stand, ved jeg ikke, men det var da hans Mening. Ogsaa Kringler og lidt pebernødder blev undertiden bagt; men det var ikke altid. Til Aarets eller Livets andre Højtidsdage blev der ikke egentlig bagt særlige Slags Brød, udover hvad man bagte til Julen. Det er først i en senere Tid, som egentlig falder efter den, jeg her behandlede, at Konerne blev dygtige til at bage mange Slags Kager og Brød; men dertil bruger de Komfuret, og Ovnen er enten revet ned eller staar i Vejen ubrugt. Mandfolkene forstaar dem heller ikke længere paa at hede en Ovn, som den skal. Peter Thorsen, 1942. |