Melsted

Silderøgerier i Melsted - ét - Stråhytten - er fredet i 1975.

Luftfoto af Melsted, 1946. Udsnit hvor man ser i hvert fald tre af fiskerlejets røgerier. I forgrunden er det den fredede bondegård, Melstedgård. Det fredede røgeri ses i højre hjørne, en bindingsværkslænge med den hvidkalkede røgeriskorsten ved den ene gavl. Foto Sylvest Jensen, KB.

Fra Melsted Havn med udsigt over lidt af fiskerlejet med et par røgeriskorstene. Fra familien Börjesons glasnegativsamling, Gudhjem Museum.

Silderøgeri - stråhytten i Melsted - fredet 1975. Bygningen er i privateje.

Silderøgeriet i Melsted. Stråhytten, bemærk røgeriskorstenen ved gavlen til højre. Foto 1920'erne, ukendt fotograf. BM.

Silderøgeriet i Melsted, Stråhytten, foto NHL 2015.

Fredningsmyndighedernes beskrivelse af ejendommen

Stråhytten, Melsted. Melsted By 8
Stuehuset (ca. 1800-1850) og røgeriskorstenen (ca. 1880).
Fredet 1975.

Beskrivelse:
Stråhytten ligger midt i det gamle Melsted imellem det flade strandområde og Melsted Bakke, der rejser sig mod nord i retning af Gudhjem. Bygningerne ligger tilbagetrukket fra vejen midt på den store grund.
Stuehuset er et længehus i én etage opført af sorttjæret egebindingsværk og hvidkalkede tavl over en lav sokkel af syldsten. Gavlene er placeret mod øst og vest. Taget er et stråtækt heltag med en mønning af lyngris. I rygningen er en hvidkalket skorstenspibe, og i begge tagflader er der rundbuede stråtagskviste. Gavltrekanterne er bræddebeklædte og trætjærede, og der er udskårne vindskeder, sidefløje og husbrande. Bindingsværket har gennemstukne bjælkehoveder, flere tavl er lerklinede, mens de øvrige er murede. Der er adgang fra begge langsider ad traditionelt udførte, revlehalvdøre, to mod nord og en mod syd, dog er den vestre på nordsiden ældre. Døren i sydsiden er prydet med en lille tandsnitsfrise på den nederste del. Vinduerne er blysprossevinduer med en, to eller tre rammer og synlige vindjern. De er dels ældre, dels udført i kopi. Der er endvidere et nyere vindue i lavformat, og i vestre gavltrekant er et trerammet blysprossevindue. I kvistene er vifteopsprossede, halvrunde vinduer, der er nyere, men traditionelt udført. Døre og vinduer er malet turkise. I den østre gavltrekant er en dobbelt tofløjet terrassedør, der leder til et hævet trædæk mellem skorstenen og stuehuset. Den indre dør er med blysprossevinduer.
Stuehuset er i det indre indrettet til bolig med en traditionel grundplan. Fra syd er der adgang til en forstue, der leder til en gennemgående stue. Ved siden af denne er der mod vest endnu en stue og i forbindelse af denne et køkken mod nord. I den vestre ende er et værelse og i den østre ende bryggers mod syd og badeværelse mod nord. Fra den ene stue er der adgang til tagetagen ad en åben ligeløbstrappe med udsavede balustre. Tagetagen er indrettet med tre værelser. Det indre kendetegnes af en traditionel materialeholdning med brædde- og klinkegulve, bræddebeklædte vægge samt pudsede vægge med lodretstillet bræddebeklædning i brystningshøjde. Lofterne fremtræder med synlige loftsbjælker med listebeslåede plader eller gipsplader imellem. Tagetagen er åben til kip med synlige hanebånd, og loftsfladerne er pudsede. Dørene er nyere pladedøre. Mellem forstuen og stuen er en ældre dør med blysprossevindue, der formentlig er flyttet til huset i nyere tid.
Røgeriskorstenen er bygget til stuehuset ud for den østre gavl. Skorstenen er firkantet, pudset og hvidkalket og har flere sorttjærede murankre. I den nordre side er en ældre, hvidmalet revledør i tilknytning til en bræddevæg.
Røgeriskorstenen har i det indre et ældre, bemalet bræddegulv, en høj, omløbende sokkel af småsten støbt i cement og vanger, kappe og pibe i flammede sten. Over døren og bræddevæggen er en kraftig overligger af træ.

Bygningshistorie:
Melsted er et gammelt fiskerleje, der er opstået omkring den lille strand, som har fungeret som naturhavn. Fiskerlejet nævnes første gang i 1569, men er formentlig ældre. Hovederhvervet var fiskeri og silderøgning i forbindelse med lidt landbrug. I 1884 blev der bygget et havneanlæg. I 1914-37 blev der opført nye huse omkring havnen i takt med, at unge fiskere og større både var tilknyttet byen. Fiskeriet ophørte i løbet af 1950’erne, og i dag er Melsted en boligby med flere sommerhuse.
Stråhytten ses på et matrikelkort fra 1818, men er formentlig en del ældre. Stuehuset blev opført til beboelse, og røgeriskorstenen kom formentlig til omkring 1892. Bygningen var oprindelig seks fag lang, men blev siden udvidet mod vest. Røgerifunktionen ophørte i midten af 1900-tallet. Før Anden Verdenskrig blev Stråhytten købt af kunstmaler Aage Backhausen, der indrettede atelier i tagetagen og i den forbindelse etablerede to store kviste på nordsiden. Disse er siden blevet fjernet.

Kilder:
Lokalplan nr. 025 for bevaring og videreudvikling af Gudhjem-Melsted, Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune.
Melsted By 008, Melsted, Stråhytten, matr.nr. 283b, Gudhjem fiskerleje, Gudhjem. Niels-Holger Larsen, 1973.

Miljømæssig værdi:
Stråhytten indgår som en integreret del af Melbys bindingsværksbebyggelse, der hovedsagligt er placeret langs byens snævre gader. Stråhyttens materialeholdning samt placering på grunden, hvor røgeriskorstenen vender ud mod gaden bidrager væsentligt til Melsteds homogene og ældre landsbymiljø.

Kulturhistorisk værdi:
Stråhyttens kulturhistoriske værdi knytter sig til stuehuset og røgeriskorstenen, der tilsammen er en fin repræsentant for Melsted Bys og Bornholms tidligere fiskerhuse med tilknyttet røgeri. Stråhyttens lave gulvniveau, der ligger lavere end terrænet i de omkringliggende gader, er vidnesbyrd om den stadige sandflugt, som begyndte i 1600-tallet og først for alvor blev stoppet i midten af 1800-tallet. Bygningens placering i terrænet peger dermed på bygningens alder, da sandet lagde sig i lag omkring de eksisterende bygninger.
Den kulturhistoriske værdi i det ydre knytter sig endvidere til blysprossevinduerne, der tidligere var udbredt på Bornholm samt til det egnskarakteristiske bindingsværk, der har gennemstukne bjælkehoveder, men ingen skråbånd. Også brugen af udskårne vindskeder, sidefløje og husbrande er karakteristiske for Bornholm. Bygningen er formentlig opført med fodrem, men disse blev almindeligvis fjernet i forbindelse med senere forbedringer, ligesom også de manglende løsholter vidner om, at der på et tidspunkt er isat større vinduer.
Den kulturhistoriske værdi i stuehusets indre knytter sig til den traditionelle placering af køkkenet mod nord og stuer mod syd samt til de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bjælkelag, stabler, hængsler og anverfere. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Den kulturhistoriske værdi ved røgeriskorstenen knytter sig til den traditionelle konstruktion og materialeholdning, der tydeligt vidner om den oprindelige funktion.

Arkitektonisk værdi:
Den arkitektoniske værdi knytter sig til stuehusets og røgeriskorstenens klart definerede volumener, der fremstår som en karakterfuld helhed i kraft af sammenbygningen samt materiale- og farveholdningen. Stuehuset fremtræder harmonisk, da stråtaget samler langsidernes bindingsværk, der varierer i fagstørrelse og i brugen af fyldtømmer. Bygningens eneste dekoration udgøres af sidefløje og husbrande, og det samlede udtryk er afdæmpet og funktionelt betinget i kraft af revlehalvdørene, hvor kun bloktandsfrisen på den søndre dør anviser hovedindgangen.

Bærende fredningsværdier:
Stråhyttens bærende fredningsværdier knytter sig til helheden bestående af stuehus og røgeriskorsten, som repræsentant for et tidligere fiskerhus med tilknyttet røgeri.
Stuehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til konstruktionen i bindingsværk med alle detaljer, til de murede og lerklinede tavl, soklen af syldsten, det stråtækte tag med rundbuede stråtagskviste, mønning af lyngris, skorstenspiben, de bræddebeklædte gavle samt de udskårne vindskeder, sidefløje og husbrande. De bærende fredningsværdier knytter sig endvidere til de ældre blysprossevinduer, den ældre revledør samt til de nyere blysprossevinduer og døre udført i kopi samt til de traditionelt udførte, vifteopsprossede kvistvinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.
Stuehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med forstue, køkken mod nord og stuer mod syd. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og de ældre bygningsdele og detaljer.
Røgeriskorstenens bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den klart definerede, pudsede og hvidkalkede skorsten, til murankre, bræddevæg og revledør samt den traditionelle materialeholdning.
I det indre knytter røgeriskorstenens bærende fredningsværdier sig til soklen af småsten og cement samt vanger, kappe og pibe i flammede sten. Hertil kommer det ældre bræddegulv samt den traditionelle materialeholdning.

Silderøgeriet i Melsted, Stråhytten, foto NHL 2015.