BORNHOLMERNES SKATKAMMER ER BORNHOLMS SPISEKAMMER!

Fra Bornholmernes Spisekammer. En kulturhistorisk "mad" bog

Siden udvides konstant - jeg arbejder med historien om den bornholmske madkultur ca. 1850-1950
Følg med og kom gerne med input! Brug fx kontaktformularen HER. De ældre billeder er fra samlingerne på Bornholms Museum, Bornholms Ø-arkiv, museerne i Gudhjem og Nexø og andre af Bornholms lokalarkiver. Andre billeder er i privateje.

De fine små vignetter i min kogebog er af den gudsbenådede tegner, forfatter mm. Karl V. Larsen. Jeg tog billeder af de genstande, jeg ville have med som vignetter, han tegnede. resultatet ser du i kogebogen. De er tegnet i 1990. Karl V. Larsen døde i 1998. Se hele kogebogen HER.

Foto Valdemar Myhre, køkkenet på Listedgård i Ibsker. Tilhørte fotografens søster Louise Hansen, født Myhre. 1890'erne. I familiens eje. Forrest ses køkkenet med den gamle træudslagsvask og i baggrunden en folkestue med slagbænk og gammelt klapbord fra 1700-tallet. 

Bagere og danske bagerier. Jeg kan ikke lade være med at se på billeder, der har med "mad" at gøre. For 100-150 år siden og fra hele Danmark. Der findes en del billeder af køkkener, ildsteder, madlavning, bagerier etc., men mange er fotografiske postkort, hvor fotografen ikke har ulejliget sig med at stemple sit kort. Ærgerligt. Jeg vil gerne lære fotograferne og deres gode billeder at kende. Måske er der nogen der har bud på, hvem fotografen er?
Her er det to billeder fra Muusfeldts Bageri i Stege. Bager og konditor Christoffer Muusfeldt er sammen med en svend fotograferet i sit bageri, Storegade 41, Stege. Bagerjomfruen og kagerne i kassen skulle være sukkerkringler. Begge fotos ca. 1896, ukendt fotograf, men ham/hende er der sikket nogen der ved hvem er, vedkommende var dygtig. Begge fotos tilhører Lokalarkiv for Møn, find mere på arkiv.dk. .
Se flere billeder fra danske bagerier HER.

Køkkener og køkkener i Danmark. Jeg er ret vild med køkkenbilleder. Dette dejlige billede er IKKE fra Bornholm. Vi er i Jylland. Hvor man netop havde stor produktion af løbarbejder. Det er Peder og Dorthea Christiansen Daniel, fra Sahl øst for Struer. De er fotograferet i køkkenet med deres husflidsarbejder, han med en flot sivkurv i løbbinding og hun med sit strikketøj. Strømper formentlig. Ca. 1900. Og så er der selvfølgelig kaffe på kanden. Desværre kendt fotograf. Kilde: Vinderup Egnshistoriske Arkiv, arkiv.dk.
Se flere køkkenbilleder fra resten af Danmark HER.

Et lille oliemaleri/en skitse på masonit op. Signeret JC eller CJ? Dygtigt tegnet og gengivet, hvem tegneren/maleren er ved jeg ikke.
Men køkkenet: Kalket i en gul okkerfarve med skuret trægulv, et køkkenbord med hylder bag låger til fade, gryder og andet grej, en køkkenvask under en trælem, med afløb til en spand udenfor. En spand vand på en lille skammel, for der er selvfølgelig ikke indlagt vand - eller el. Læg mærke til, hvor fint tallerknerne er anbragt på tallerkenrækken og på væggen kan man få øje på skærebrædt, låg, viskestykke og et lille skab. Køkkenets ejerinde har sikkert været glad for den grønne stol. Bemærk også, at der til højre for den grønne stol er lidt sort - man kunne forestille sig, at brændekomfuret var anbragt her. Proveniens: genbrugsforretning i Nexø.

​Serveringspersonale. Pension Fuglsang i Gudhjem. Fotograferet ca. 1904 af A. Holm, fotograf i Gudhjem fra o. 1890-1908. Originalbilledet er på Bornholms Museum. HER.

Selma Hansen født Folkmann. Hun var gift med Albert Hansen, Sigtebæk. Sigtevej 7 Østerlars. Hun.er i gang med at fremstille ost i sit køkken o. 1960. Se mere om ost HER.

Madkultur er også gartnerier og haver. Se meget mere om det på siderne under dette punkt HER. Billedet er Knud Aage Mortensens gartneri på Stensebyvejen 4 i Bodilsker.

Madens kulturhistorie er på besøg på Rønne Theater i 1906, hvor man med midler fra Børnehjælpsdagen bespiste 2-300 børn dagligt i de to vintermåneder, januar og februar. Det var lærerne på Borgerskolen der udpegede de børn, der havde behov for et ekstra måltid varmt mad. Skolelægen Søren Kabell vejede børnene før og efter bespisningen og han kunne konstatere, at 246 skolebørn tog tilsammen 335 pund på, eller i gennemsnit 1 1/3 pund hver. Så det hjalp. Se mere - bl.a. hvad de fik at spise - HER.

Et af de mange kapitler, der hører til i fortællingen om madkulturens historie, er torvedagene, torvehandelen. Her er det torvehandel i Rønne 1928. Fotografen er Thorkil Svendsen, Århus, som var en dygtig anerkendt amatørfotograf og som åbenbart gerne forevigede de steder han besøgte.
Siden købstædernes opståen har man haft markedspladser, hvor der blev handlet. På bestemte dage var der i hvert fald i 1800-tallets sidste del et mylder af liv. Folk fra hele Bornholm kom til Rønne for at faldbyde deres varer. Se mere om torvehandel HER. ​

Kaffeselskab hos Rudolf Jensen, Skelbro i Aaker. Se mere HER - hvor jeg er i gang med at opbygge siden. .

Husholdningslærer Grete Larsens "madhold" i Sandvig 1935-1936. Grete står bagerst til højre med hånden på en stoleryg. Hun var født i 1911, uddannet 1932-1934 på Ankerhus, som var en husholdningsskole tilknyttet Sorø Højskole. I årene efter var hun omrejsende husholdningslærer, bl.a. på Bornholm, hvor hendes bedsteforældre boede. Kvinden der har fået et rødt kryds er Harriet Holm Hansen fra Storegade i Allinge. Det var langtfra alle kvinder, der havde mulighed for at tage på husholdningsskole og så kunne man få lært noget (læs: blive en bedre husmoder), hvis man deltog i kurser som disse. Det var både landboforeningen og husmandsforeningerne der arrangerede kurser som dette. Se mere HER:
Ukendt fotograf.

Vi samler billeder fra de mange bornholmske røgerier. HER.
Vil prøve at få et overblik over hvor mange der var - og hvornår!
Der har været silderøgerier i samtlige fiskelejer og købstæder ved havet.

Vi har arbejdet med en registrering af røgerierne i Bornholms Museums regi - et godt udgangspunkt, for at fortælle historien.

Læs fx.: Niels-Holger Larsen: Silderøgerierne ved Hasle. i "fra Bornholms Museum 1989-1990", Bornholms Museum 1991 - samt særtryk af denne artikel.

Røgerier på Bornholm. Måske i Listed? Foto Bertel Hansen Svaneke, 1920erne.

På siderne her har vi til hensigt at arbejde med en publikation om det gamle bornholmske spisekammer.

I 1991 udgav forfatteren af disse sider "Bornholmermes Mad, - en kulturhistorisk kogebog". Nu arbejder vi videre med emnet, ikke som en ny udgave af den snart 25 år gamle bog, men som en bog, hvor vi ser på de råvarer, bornholmerne har dyrket, fanget og forarbejdet - og hvordan de er blevet udnyttet på øen, og i køkkenet. Der kommer også opskrifter. Vi ser på tiden, hvor kilderne, såvel de nedskrevne som de afbildede, fotografierne, er tilgængelige, altså fra o. 1870. Og vi slutter i 1950'erne, hvor alt ændrede sig efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Bornholm er frem for alt et bondesamfund. Her har man i generationer dyrket korn, hvad enten det var rug, byg, hvede eller havre. I ny tid raps. Husdyrene, kreaturer, svin, får, geder, gæs, ænder, høns. Her var et mangfoldigt grundlag for "Bornholmernes Mad". Det er de bornholmske bønder, der har sørget for, at øens befolkning fik noget at spise og det er bønderne, der har eksporteret og solgt af deres overskud, så der er kommet klingende mønt tilbage til Bornholm.

Der var ca. 1000 gårde på Bornholm og dertil adskillige tusinde større og mindre "avlsbrugerejendomme", som bornholmerne kalder deres husmandssteder. Gården har siden middelalderen, sogn for sogn,  været ordnet i to gårdnummersystemer: selvejergårde og vornedegårde. Dertil kommer de større proprietærgårde, præste- og degnegårde.

Møllerne har gamle aner på Bornholm - og mange er stadig bevaret. Ældst var vandmøllerne. I senmiddelalderen kom stubmøller til, midt i 1800tallet hollandske vindmøller og efter 1900 effektiviseredes og mekaniseredes mølleriet på Bornholm. I dag klarer et mølleri en stor del af forsyningen af mel til øens bagerier og beboere.

Bagerier blev etableret på flere møller, specielt bagte man rugbrød og bragte brødet ud til kunderne. Bagerierne på landet kom efter næringslovens ændring, og der var mange både i byerne og på landet. Der var også mange bagerier i byerne og har ganske sikkert været det siden middelalderen.

Mejeribruget udvikledes i takt med landbrugets og samfundets almindelige udvikling. De allerstørste gårde havde egne gårdmejerier. Der var også private mejerier i byerne. Men øens første andelsmejeri blev etableret i 1886 - og derefter gik det stærkt. Man producerede mælk, fløde, smør og kærnemælk og enkelte steder oste. I 1950erne udvikledes og effektiviseredes mejeribruget og andelsmejeriet i Klemensker blev øens eneste mejeri. Her fremstiller man foruden smør og mælkevarer fremragende "mugoste", skimmeloste.

Havebruget har fyldt meget mere, end vi tænker os i dag. I 1800tallet skulle man dyrke kartofler til eget brug. Dertil kål, løg, porrer, rødder, krydderurter og meget mere.

Gartneribruget udvikledes gennem 1800tallet. En foregangsmand var Kofoed, Graneli, og mange gartnere har trådt deres grønne træsko i denne enestående persons haver. Man dyrkede alle mulige grøntsager, frugtavlen gik godt, klimaet er særdeles velegnet til kirsebær- og æbledyrkning.

I 1891 etableredes Bornholms første andelssvineslagteri. Rønne Kommune anlagde et konkurrerende slagteri i nærheden. Men øens slagtere og hjemmeslagtere klarede det daglige, private forbrug.

Fiskeriet - i gammel tid havde samtlige gårde en "fiskeret". Man fangede sild og fisk (=torsk) til eget forbrug. I lige så lang tid har småkårsfolk levet i de små fiskerlejer og fanget sild, fisk og anden fisk til eget forbrug og til salg.

Røgerierne udviklede sig fra midten af 1800årene; en lettere transport gjorde det muligt at eksportere den delikate, røgede sild specielt til københavnerne. De betød et kærkommet økonomisk tilskud til de fattige fiskefamilier. Fra sidst i 1800tallet havde fiskerne det bedre, der kom flere til, og man fik mere effektive og sikre både (i begyndelsen af 1900tallet motorer) og fiskeudstyr.

Fiskeindustrien. Espersen, Christiansøpigens sild, røget laks og frossen torskefilets. I løbet 1900tallet udvikledes Bornholms fiskeindustri ...

Det er en lang historie - følg med på hjemmesiden her, som er under udarbejdelse.

Karl V. Larsen  var rundet af en klassisk, naturalistisk tradition, og han var en forrygende landskabstegner. Han byggede billederne op - og han tegnede helst udendørs - så der fremkommer kontraster, der skaber liv. Store former ved siden af små, lette ved siden af massive m.v. Han siger: "At tegne er at indse". Det, man skal indse, er bl.a. det groende princip. At tingene altid forskyder sig diagonalt, at naturen består af konkave og konvekse former, at den er fyldt med spænding og modspænding.
Lyskilden, den præcise angivelse af, hvorfra lyset kommer, er også af vital betydning. Selv om Karl V. Larsen var naturalist, så lagde han altid billedet op, dvs. han flyttede træer og buske, lagde til og trak fra for at få et spænd i billedet. Kilde HER. Karl V. Larsen døde i 1998.